Turbo-3G versionen af Shine i butikkerne hos 3

Ganske som vi spåede her på siden, så dukkede 3G-varianten af Shine på gaden i Danmark inden GSM-varianten. Modellen fås til under tusinde kroner med et 3-abonnement.

Turbo-3G versionen af Shine i butikkerne hos 3

Til trods for, at vi her på Mobil.nu har rykket et hav af gange for et svar på, om turbo-3G versionen var på vej til Danmark, har det ikke været muligt at få noget svar fra LG. Hos 3 er man dog mere meddelsomme. For modellen er nemlig netop landet i 3’s butikker.

– Shines slanke silhuet og blanke overflade appellerer til den stilbeviste mobilbruger. Ud over at den gør sig rigtig godt på cafébordet, så er brugeroplevelsen også i top. Den store skærm kombineret med den høje datahastighed gør det til en leg at surfe på nettet med Shine i hånden, siger Stine Green Paulsen, pressechef i 3 til Mobil.nu.

Ligesom GSM-søsteren, er Shine er en slank slider-mobil i børstet stål. Shine byder desuden på 2,0 mega pixel kamera med autofokus, MP3-afspiller og 50 MB intern hukommelse. 3 lancerede som det første teleselskab HSDPA i november 2006, og dækker i dag hele landet med HSDPA.

Shine kan købes i alle 3Butikker landet over for 999 kr. med Boost 399 abonnement. På 3’s www.3webshop.dk sparer man 200 kr. på selve telefonen.