Vi har prøvet Xperia Arc

Så har vi her på Mobil.nu selv haft fingrene i Sony Ericssons Xperia Arc, og her er de første billeder og en video skudt med den nye lækre sag.

Vi har prøvet Xperia Arc

Her til morgen dumpede en af Sony Ericssons nye Xperia-telefoner ind ad brevsprækken. Vi tog Xperia Arc med på en hurtig testtur, og her er det første indtryk af kamera og video.

Den lækre telefon skyder med sit 8 megapixel nogle ganske fornuftige billeder.

I galleriet herover kan du selv se et par af billederne, som er skudt i 6 megaopløsning i 16:9, som er standardsettingen på Xperia Arc. Vi har også taget et par billeder i 8 MP opløsning, og de kommer i stedet i et 4:3-format, som er standard, når man vil helt op på den store klinge.

Vi har taget et totalbillede af den lokale S-togsstation, og deroefter har vi lavet en tæt bæskring, for at vise, hvordan billedets kvalitet er, når vi går tæt på. Først et total i 8MP 4:3 og derefter en tæt beskæring, og på billede 4 og 5 er det samme gjort med 6MP 16:9 indstillingen.

Herefter har vi prøvet at tage en række varierede skud inden vi gik i kælderen og prøvede blitzen af. Evnerne til at skyde billeder i makro blev også prøvet af og det ser godt ud med en stor mængde detaljer.

Kameraet er godt og yderst enkelt at anvende. Der er masser af muligheder for at ændre indstillinger, men det kræver ikke ret mange tryk, før man finder de enkelte muligheder. Telefonens form er ikke så god for kameradelen, da det tynde look gør den svær at håndtere, når man vil tage gode billeder. Og så sidder kameraet helt ude ved kanten, så det er meget nemt at få et par fede fingre med på billederne. Det er lidt irriterende.

I den kommende udgave af Android magasinet, der kommer på gaden 31. marts kan du læse meget mere om denne lækre sag fra Sony Ericsson

Herunder kan du se et kort klip optaget med Xperia Arc.