Video: Android-apps bliver til MeeGo-apps
Løsningen kaldes Alien Dalvik og det er softwarefirmaet Myriad, der står bag. På en telefon med Alien Dalvik installeret kan Android-programmer dukke op blandt telefonens øvrige almindelige programmer og startes på samme måde.
Når programmet er startet har det dog samme udseende som almindelige Android-programmer. Ifølge Myriad skal operatører og andre på enkel vis kunne sælge programmer i egne programbutikker, som henvender sig til forskellige styresystemer. Det skal angiveligt blive muligt at starte fra almindelige installationsfiler (APK-filer). Ved hjælp af Alien Dalvik skal man desuden kunne pakke disse APK-filer om, så de passer til styresystemet, uden at vælge noget i selve programmet.
Ifølge Myriad vil man frigive programmet til MeeGo senere i år. På et senere tidspunkt i år vil man komme med oplysninger om hvilke andre styresystemer, der vil blive understøttet i fremtiden.