Windows’ Marketplace fortsætter succesen

Der er rigtig godt gang i Marketplace til Windows Phone. Det bliver nemlig tilsyneladende ved med at vælte ind med nye programmer i Microsofts programbutik, så der nu er 5.000 apps i alt.

Windows’ Marketplace fortsætter succesen

Programmer eller apps er en vigtig del af et moderne smartphone-økosystem, og det er de store producenter også godt klar over. Ikke minst Microsoft, der har investeret mange penge i at få en god online butik til deres nye smartphone-styresystem Windows Phone 7 op at stå. Og det er tilsyneladende lykkes.

Væksten fortsætter

Tidligere på måneden kunne vi berette, at Marketplace til Windows Phone 7 faktisk er vokset hurtigere end Android Marked gjorde dengang Android kom frem. Og væksten er tilsyneladende fortsat de seneste uger.

5.000 apps
I starten af december var der 3.000 apps i Marketplace, hvilket var vokset til 4.000 i midten af måneden. Og her i slutningen af måneden og med mindre end tre måneder på bagen i alt, har Marketplace nu rundet 5.000 tilgængelige apps.

Ud af de 5.000 apps er 1.100 spil, så må man må sige, at Microsoft også har fået ganske godt fat i spiludviklerne.

Kilde: wpcentral.com