Windows Phone 7-mobiler får også portræt-qwerty

De første modeller med Windows Phone 7 bliver klassiske touch-mobiler med en stor skærm på fronten. Men senere følger også mere klassiske modeller med et qwerty-tastatur på fronten.

Windows Phone 7-mobiler får også portræt-qwerty

Alle de modeller vi hidtil har set med Windows Phone 7 har været af den type, som Microsoft kalder Chassis 1. Det vil sige, at de er præget af en touch-skærm på minimum 3,5 tommer på fronten. Nogle af modellerne har derudover også et fuldt qwerty-tastatur, der kan skydes ud til siden. Senere vil der dog også komme modeller i et helt andet format.

Fuldt qwerty-tastatur på fronten

Microsofts Paul Foster har nemlig nu i et interview med sitet silicon.com afsløret, at vi også på et lidt senere tidspunkt får mere forretningsoritenterede modeller med Windows Phone 7 at se. De skulle få en skærmopløsning på 320 x 480 pixel i stedet for de skærme på 480 x 800 pixel, der findes på de klassiske touch-modeller. De forretningsbaserede modeller får en lidt mindre skærm, men så til gengæld et fuldt qwerty-tastatur på fronten.

Det er uvist, hvornår vi får de første Windows Phone 7-modeller med såkaldt portræt-qwerty at se, men det bliver formentlig først til næste år.

Kilde: silicon.com