Windows Phone Tango skal sænke priserne
Microsoft har en række hardwarekrav, som producenterne skal leve op til, hvis de vil lave en Windows-mobil. Et af disse er, at modellen skal have mindst 512 MB RAM. Alt tyder på at dette bliver lavet om med lanceringen af Windows Phone Tango, der skal bringe Microsofts mobilplatform til lavprissegmentet.
Tango giver producenterne mulighed for kun at udstyre modeller med 256 MB RAM. Det betyder naturligvis, at enhederne vil kunne produceres billigere, men at de samtidig ikke har særlig meget arbejdshukommelse til systemet og programmer.
I det kommende Windows Phone Tango lader det til at Microsoft har løst problemet ved at introducere en form for filtrering i Marketplace. Det betyder altså at enheder med f.eks. 256 MB RAM ikke vil være i stand til at kunne installere alle apps fra Marketplace, fordi nogle bruger mere end andre.
Tango kommer også med nogle andre begrænsninger – f.eks. kan enheder med 256 MB RAM ikke afvikle videoklip med høj bitrate, og kamerabilleder er begrænset til 3 megapixels.
Oplysninger stammer naturligvis fra et læk, og Microsoft er endnu ikke kommet med officielle bekræftelser på ændringerne i Tango. Tag derfor rygterne med et gran salt.
Kilde: wp7forum (oversat)