Xbox Game Pass Ultimate: Kombination af spilabonnementer kan være på vej fra Microsoft

Xbox Game Pass Ultimate kan blive navnet på en kombination af spilabonnementer Microsoft - og det kan spare brugerne for cirka 30 kroner om måneden.

Xbox Game Pass Ultimate: Kombination af spilabonnementer kan være på vej fra Microsoft

Der kommer flere og flere rygter om en disk-løs Xbox One, og nu ser det også ud til, at Microsoft vil ændre på abonnementerne og slå Xbox Game Pass sammen med Xbox Lice Gold.

 

Xbox Game Pass Ultimate

Navnet på det samlede abonnement kan blive Xbox Game Pass Ultimate og koste svarende til 15 dollars per måned. Stemmer rygtet om det fælles abonnement, kan det meget vel blive præsenteret i næste måned samtidig med den forventede disk-løse Xbox One S.

Som det er i dag, er Xbox Game Pass en abonnementstjeneste, der minder om Netflix, hvor man får adgang til mere end 100 Xbox-spil, og hvor Microsoft tilføjer titler fra Xbox Game Studio, så snart de lanceres.

For nylig blev også Minecraft tilføjet. Xbox Live Gold er udelukkende til onlinespil og giver en håndfuld gratis spil hver måned.

Se også:

 

Sparer 25 procent på Xbox Game Pass Ultimate

Har man begge abonnementer i dag, koster det omkring 20 dollars. Slår Microsoft dem sammen, kommer man altså som bruger til at spare 5 dollars hver måned, samtidig med at man får adgang til alle funktioner og fordele fra begge tjenester.

5 dollars – cirka 33 kroner- lyder måske ikke af meget, men for de kunder, der vælger at opgradere til en af de kommende disk-løse konsoller, er det en fantastisk løsning, da de jo kun har mulighed for at spille online. De er med andre ord afhængige af Microsofts digitale abonnementer, og får nu et rigtigt godt tilbud i Xbox Game Pass Ultimate.

Se også: