Norske Base Jumpers tager ekstremfotografering med droner til et helt nyt niveau

Norske Base Jumpers tager ekstremfotografering med droner til et helt nyt niveau med fantastiske videoer. Vi advarer mod risiko for svimmelhed!

Droner og ekstremsport passer godt sammen. Du kan let finde en drone, der har holdere, der passer til en GoPro-kamera, og der er nærmest ikke nogen af dem, der ikke har en Follow Me-funktion.

Det giver os masser af ekstremsportsudøvere, der nu kan tage fantastiske billeder på en smartere og mere dynamisk måde end før. Et godt eksempel er denne video fra Norge. Pas på, du ikke bliver svimmel.

Det er altså nogle smågale Base Jumpers, der kaster sig ud fra norske klipper, nærmere betegnet i Lysefjord, hvor man blandt andet finder den berømte Preikestolen-klippe. Den hænger ud over vandet, der løber under den og er et yndet mål for turister.

Se også: Test af de bedste droner

Bruger DJI Phantom 3 til ekstremsport

Det er Espen Hatleskog, der står bag videoen. Til at optage videoen har han brugt en DJI Phantom 3 professional, der hænger ud over klippen og optager, som springerne tager et skridt ud i intetheden. Der bruges også andre kameraer i videoen, men de fedeste er helt klart dem, der er taget lige oppefra.

Der er flere droner på markedet, der henvender sig specifikt til ekstremsportsudøvere, for eksempel Airdog. GoPro kommer også med deres egen Karma-drone senere på året. Den er et halvt år forsinket, men nu håber GoPro på at tage verden med storm omkring juletid.

Se også: Nyheder om droner