Advertorials – Udformning, Priser, Markedsføring & SEO

Advertorials og Native Advertising er begreber der i dag benyttes om betalt indhold på nettet (Betalt redaktionelt indhold). Dybest set handler det om at annoncører betaler online medier penge for at publicere bestemte artikler og billeder (sponserede artikler). Umiddelbart lyder det usympatisk, utroværdigt og potentielt farligt at man kan købe sig til redaktionel omtale.

Og det er det absolut også hvis det ikke gøres på den eneste rigtige måde. Nemlig ved at overholde lovgivningen og følge simple tips og råd – Vi guider til udformningen af den gode advertorial, prisniveauer og effektfuld opnåelse af øget synlighed i Google. 

Se også: Få fem stærke advertorials på Mobil.nu & TelePrisTjek.dk

Advertorials har 500 gange større effekt end traditionelle Banner-reklamer

Ordet Advertorial er en sammensætning af de engelske ord Advertisement og Editorial. En advertorial skal således betragtes som en reklame i artikelformat. På dansk er advertorials ofte refereret til som; Sponseret Artikel, Betalt Artikel eller Native Advertising. Konceptet er ikke nyt, men udviklingen i både medie- og reklamebranchen har de seneste år ført til en kraftig stigning i brugen af advertorials som et led i virksomheders og organisationers markedsføring på nettet.

Som med meget andet moderne markedsføring er der dog en hårfin grænse mellem at tiltrække eller frastøde kunder. Brug af advertorials, native advertising og alle andre buzz words, der reelt dækker over fænomenet, Betalte Artikler, bør først og fremmest opfylde to kriterier; (1) Overholde gældende lovgivning (2) Give læseren reel merværdi.

Dårligt udformede advertorials kan skade både mediet der sælger annoncen og selve annoncøren. Omvendt kan en godt udformet advertorial både øge annoncørens salg og mediets troværdighed. Godt udformede advertorials har langt større effekt og troværdighed end internettets ældgamle Banner-reklamer – Brugere på nettet er op til 500 gange mere tilbøjelige til at læse en advertorial til ende, end at de overhovedet klikker på en banner-reklame.

Native Advertising og Sponseret Indhold er effektiv markedsføring

Internettet har været inde i en rivende udvikling. Det er blevet hurtigere, websites er blevet større og bedre designet, vi streamer som aldrig før, lyd og billede er smeltet sammen så det giver langt større mening og værdi for internetbrugeren. Det eneste internet-element der har stået stille gennem årene, er Banner-reklamerne – De var møgirriterende den gang internettet så dagens lys og de er møgirriterende i dag.

Absolut intet er gennem årene sket for at erstatte banner-reklamerne og dermed puste nyt liv i effektiv markedsføring på nettet. Dét indtil Native Advertising og Sponseret Indhold viste sig at blive effektive værktøjer i markedsføringskassen.

Traditionelle banner-reklamer har altid rummet de samme tomme og grundløse postulater om at Noget er bedst og billigst, og med tiden er forbrugerne blevet godt trætte af at klikke på bannerne. I dag gør Banner-annoncer ikke meget andet end at fylde, blinke og irritere, og trække penge ud af markedsføringsbudgettet.

Native advertising og sponseret indhold kan meget mere end de præhistoriske banner-reklamer. Godt udformet indhold kan modsat banner-reklamerne, løfte forbrugernes viden og berige dem med nyttige informationer der skaber reel værdi – Betalte annoncer kan være meget effektiv markedsføring.

Se også: Få fem værdifulde advertorials på Mobil.nu & TelePrisTjek.dk

En god advertorial rammer mediets Tone Of Voice

Advertorials har været brugt siden langt tilbage i sidste århundrede. Det har ofte været muligt for virksomheder på den ene eller anden måde at købe sig til indhold i de skrevne medier, lige som man har brugt Product Placement i filmindustrien. Egentlig kan man sige at hele historien om advertorials og native Advertising begyndte med lanceringen af målrettede Magasiner tilbage i 1900 tallets USA. Samtlige magasiner fra den gang – og rigtig mange magasiner i dag – udsprang af, at der var et købevilligt publikum og betalingsvillige annoncører, der gerne ville betale for at nå ud til det købevillige publikum. Egentlig rimelig suspekt, men ikke nødvendigvis særlig klanderværdigt.

Selv i dag er det ikke meget anderledes. Det foregår imidlertid på nettet og er således langt mere omfattende end på 1900-tallet. I dag er advertorials ofte udformet i et samarbejde mellem mediet og annoncøren. Nogle gange udformer annoncøren både tekst og layout, men det ses oftere og oftere, at mediet har medarbejdere ansat til netop den opgave. På den måde er det nemmere at ramme mediets Tone Of Voice, og layoutet bliver så tæt på mediets eget som muligt.

Omvendt betyder det, at annoncøren afgiver noget af sin indflydelse, men det kan ofte være en god byttehandel. Jo mere artiklen har mediets Tone Of Voice, des mere troværdig opfattes artiklen. Indholdet skal dog altid være tydeligt mærket som værende en Betalt Annonce, Sponseret Artikel, Native Advertising eller Advertorial og for øvrigt overholde gældende lovgivning.

Advertorials er betalt redaktionelt indhold
Advertorials, Native advertising, Sponseret indhold. Kært barn har mange navne, men i dette tilfælde dækker alle navnene det samme forhold. Nemlig at der er tale om Betalte annoncer.

Betalte annoncer – En mislykket og en vellykket

Flere bilmærker – især Ford – har brugt kendte mennesker som blikfang i deres advertorials. For eksempel har TV-værten Emil Thorup lagt et billede på sin Instagram-profil, som også bliver brugt i en advertorial på Euroman. Den sponserede artikel handler om Emil Thorups arbejdsliv. Først langt nede i artiklen falder snakken på Emil Thorups bil, som naturligvis er omdrejningspunktet for annoncen. Netop på grund af placeringen har denne advertorial mødt kritik for at være for uigennemskuelig og spekulativ. En kritik hverken mediet eller kunden ikke ønsker. Kritik kan være ødelæggende. Især hvis den som i dette tilfælde var berettiget.

I en anden advertorial har Ford et stort interview med sangerinden Szhirley om hendes bil, som er central i artiklen. Her sættes produktet i en hverdagssituation, som småbørnsforældre kan relatere til. Samtidig er læseren ikke i tvivl om, hvad omdrejningspunktet er, idet artiklen er tydeligt markeret som værende sponseret af Ford. I dette tilfælde er der altså tale om en vellykket advertorial, hvor et kendt ansigt og en hverdagsfortælling spiller sammen og skaber potentielt interessant og relevant læsning.

Hvordan udformes en god advertorial generelt

Det kan ikke understreges nok, at en advertorial skal være troværdig, men først og fremmest skal den overholde lovgivningen. Den skal ligne mediets øvrige indhold, og den skal tydeligt markeres som værende en betalt annonce. Derfra er der sådan set ret frie tøjler til udformningen af en god advertorial.

Hvis mediet tilbyder at hjælpe med udformningen, kan det være en god idé at tage imod tilbuddet. De er professionelle og ved nøjagtigt, hvordan indholdet skal tilpasses deres læsere. De kan muligvis også rådgive om hvilket tema den sponserede artikel bør have. Det kan nemlig ofte være en fordel at vinkle artiklen så den skaber en binding mellem læseren og det kommercielle budskab eller intention en advertorial altid bør formodes at have.

Dette gælder især for advertorials der knytter bløde værdier til dit Brand, dine produkter eller ydelser. Hvis den sponserede artikel baseres på din ekspertviden, bør du imidlertid sikre dig redaktionelle rettigheder. På den måde kan du sikre dig, at artiklen holder rent fagligt og gengiver korrekte data. Det er artiklens tematik og relevans for læseren der skaber troværdigheden, mens det er artiklens budskab/konklusion der skaber værdien for læseren.

En advertorial kan også med fordel indeholde en testimonial, hvor en navngiven bruger fortæller om sin brug af produktet/tjenesten. Det giver mulighed for at bruge personlige udtalelser, og er brugeren et kendt ansigt vil det ofte tiltrække flere læsere. Bemærk dog at et kendt ansigt ikke nødvendigvis øger artiklens relevans og værdi for læseren.

Se også: Få fem gode advertorials på Mobil.nu & TelePrisTjek.dk

Gode advertorials bør give viden, data og erfaringer væk gratis

Vi lever i et videnssamfund hvor mennesker, virksomheder og organisationer til stadighed oparbejder sig viden og erfaringer, og forbløffende mange mennesker finder viden og erfaringer værdifulde. Særligt hvis den viden og erfaring der deles, kan gøre en konkret forskel for læseren.

Også Data, resultater fra undersøgelser og faglige vurderinger har stor værdi, og bygger man sin advertorial op omkring deling af viden, erfaringer, data, undersøgelser og faglige vurderinger, så har man sikret sig en god advertorial der kan være relevant og værdifuld for målgruppen.

Og med mange advertorials med forskellig tematik og indfaldsvinkler – en advertorial for hver meta-værdi knyttet til Brand, produkt eller tjeneste – sikrer man sig, at advertorials kommer rundt om hele paletten og skaber gode værdier for virksomheden eller organisationen du repræsenterer. Husk på at en god advertorial altid bør være læsbar af søgemaskinerne. Især Google og Bing, og være egnet som landingsside når folk googler relevante informationer.

På den måde sikrer du dig, at sponserede artikler – betalte annoncer – også kan komme op i søgeresultaterne når folk i morgen og om fem år googler en problematik din advertorial kan give et relevant svar på. Gode advertorials er også på den måde langt mere effektfulde end traditionelle banner-annoncer – Godt udformede advertorials kan skabe værdier og synlighed i Googles søgeresultater i mange år fremover, og på den måde kan betalte annoncer være rigtig gode investeringer og alle pengene værd.

Priser på advertorials – Køb advertorials med høj SEO-værdi

Det er ikke websitet i sig selv der bør afgøre prisen du betaler for en advertorial. Værdien af en advertorial og dermed prisen du bør være villig til at betale for den, afhænger først og fremmest af graden af SEO-værdi, som mediet kan give din betalte artikel og eventuelt dit website som helhed. Prisen på advertorials bør udelukkende være en funktion af tre forhold; (1) Hvor meget SEO-værdi dit website som helhed modtager, (2) Hvor synlig artiklen kan forventes at blive i Googles søgeresultater og (3) Hvor relevant målgruppen er for din virksomhed.

Hvad koster en god advertorial. Priserne på advertorials varierer meget og lad det være sagt. Kvaliteten følger ikke altid prisen. Store anerkendte medier tager sig ekstremt godt betalt for at bringe en advertorial. Priser på over 50.000 kroner for én enkelt advertorial er slet ikke sjældent blandt landets førende medier.

50.000 kroner for en enkelt advertorial fra et af de store mediehuse er spild af penge. Ja det kan være sjovt at se sig omtalt i de brede medier, men smilet falder hurtigt til jorden når effekten udebliver og prisen skal betales.

Med en advertorial ønsker du synlighed i Google (SEO-værdi) og en historiefortælling der forbinder dit Brand, produkter eller tjenester med noget der skaber værdi for køberen. Advertorials der er gemt bag betalingsmure og arkiveret så langt under jorden, at søgemaskinernes crawlers aldrig finder dem giver ganske enkelt ingen værdi for dig.

Prisen på en advertorial bør aldrig være en funktion af befolkningens kendskab til mediet der eksponerer den sponserede artikel. Om det er Politiken.dk eller NoName.dk der kanaliserer den sponserede artikel er ligegyldigt. Prisen på en advertorial bør fundamentalt vurderes i forhold til advertorial-kanalens evne til at synliggøre den sponserede artikel over for målgruppen i det pågældende medie og fremtidige søgninger i Google.

At advertorial-kanalen er tematisk relevant i forhold til dit budskab og hertil arkiverer den sponserede artikel så søgemaskinerne kan indeksere og vise artiklen i søgeresultaterne bør være altafgørende for prisen du bør være villig til at betale – Advertorials med høj SEO-værdi er ofte meget mere værdifulde end advertorials på websites med masser af trafik.

Priserne på advertorials (sponserede artikler) stritter i alle retninger. Du finder garanteret priser helt nede i 200 kroner, men de er absolut intet værd. Omvendt finder du også priser på advertorials der er helt på månen, men som absolut heller ikke giver nogen værdi. Med kvalitetsparametre der stritter i begge retninger, kan det være ekstremt svært at gennemskue den rigtige pris og opnå Google effekten fra en god advertorial – Nedenstående guide lister alle væsentlige forhold der bør gå forud før køb af betalt indhold.

Se også: Få priser på fem stærke advertorials på Mobil.nu & TelePrisTjek.dk

Guide – Lov, synlighed i Google, markedsføring & pris

Inden du løber og køber advertorials kan det være en god idé at holde hovedet koldt og undersøge et par vigtige ting. Alfa Omega er lovgivningen. Du bør udelukkende købe advertorials i medier der overholder lovgivningen og der hvor lovgivningen er tvetydig, købe advertorials hos medier der følger Forbrugerombudsmandens retningslinjer – Vi guider her til hvordan man bør inddrage advertorials i markedsføringsstrategien og køber gode advertorials med høj Google værdi til den rigtige pris.

a)

Høj Domæneautoritet sikrer optimal synlighed i Google

Du bør som hovedregel kun købe advertorials (sponserede artikler) på websites der garanterer, at artiklen efter det almindelige nyheds-flow bliver arkiveret i en dedikeret og blivende kategori, som understøtter intern linking f.eks. ved brug af emne-tags og cross-links mellem gensidigt relevante artikler.

På denne måde sikrer du dig, at købte advertorials for fremtiden indekseres af søgemaskinerne og derved også kan komme op i søgeresultaterne når der googles efter noget artiklen kan give et relevant svar på – Køb derfor kun advertorials på websites der garanterer indeksering af Google og synlighed i søgeresultaterne.

Før du køber en advertorial bør du tjekke hvor synligt websitet der skal eksponere den sponserede artikel er i søgemaskinerne. Jo større synlighed i Google, des større er chancen for at også din advertorial bliver synlig i Googles søgeresultater. Websitets Domæneautoritet (Domain Authority eller ”DA”) er en standard der udtrykker websitets styrke og evne til at skabe SEO-værdi og synlighed i Google.

Domæneautoritet udtrykkes som en værdi mellem Nul og 100, hvor 100 er bedst. Jo større domæne autoritet, des mere SEO-værdi vil din advertorial opnå ved at publiceres på det pågældende website – Køb derfor advertorials på websites med høj domæneautoritet, hvilket sikrer optimal synlighed i Google.

b)

Advertorials handler om bevidst online markedsføring

Annoncering ved brug af sponserede artikler bør være et strategivalg. Man bør ikke købe én advertorial og tro at man så har styrket sin online markedsføring. Køb af advertorials bør være et resultat af en gennemtænkt markedsføringsstrategi der indbefatter valg om hvordan man vil udbrede værdifuld; data, viden, informationer og erfaringer til målrettede markedssegmenter.

Ideelt set bør strategien udmøntes i produktion og køb af minimum én advertorial for hvert markedssegment og for hver meta-værdi, der kan knyttes til hvert eneste produkt eller tjeneste virksomheden udbyder. Summen af godt planlagte advertorials, der er skrevet dedikeret for specifikke segmenter kan have en meget stor effekt på virksomhedens markedsføring – Køb advertorials efter nøje strategisk planlægning af hvordan du kaster lys over alle meta-værdierne knyttet til dit Brand, produkter og services, og/eller data, viden og erfaringer.

c)

Køb advertorials hvor du har den redaktionelle kontrol

Køb advertorials hvor du har den redaktionelle kontrol. Data, viden og erfaringer er forankret i din ekspertviden og du er ikke tjent med, at traditionelle journalister forsimpler faktuelle forhold. Få gerne journalister til at skrive den sponserede artikel – for advertorials bør absolut holde journalistisk standard – men sørg for at du har det sidste ord og kan rette i anvendte data, faglige begreber og konklusioner.

Det er ganske enkelt meget bedre at uddybe kompleksiteten i en problemstilling end at forsimple og derved skabe grobund for misforståelser. Advertorials handler om at få kontrol over hvad der findes af digitale informationer om din virksomhed, Brands, produkter, services, viden, data og erfaringer – Køb advertorials hvor du har 100 procent kontrol over faktuelle forhold.

d)

Køb advertorials med Link

Du bør som hovedregel kun investere i native advertising, betalte artikler, advertorials, sponseret indhold eller hvad man nu kalder barnet, såfremt du har mulighed for at linke til andre websites.

Køber du advertorials får du ofte mulighed for at inkludere et link til eget website eller til websites der understøtter dine påstande. F.eks. links til offentlige, statslige eller vedledige organisationer. Relevante links repræsenterer en høj værdi for læseren af din advertorial. Links handler dybest set om kildehenvisning og informationsdeling på nettet, og uden links vil de fleste påstande hænge løst i luften. Faktisk vil internettet slet ikke kunne hænge sammen hvis der ikke var links til at binde nettet sammen.

Det er helt i orden at linke til egne data og undersider på eget website. Hvis du vælger at linke til eget website, bør du imidlertid sørge for, at der kun linkes til relevant indhold på dit website og at linket bliver tagget ”Sponseret” og dermed overholder Googles retningslinjer for brug af links.

Hvis du køber advertorials hvor det er muligt at inkludere links, så sørg for at der udelukkende linkes til relevant indhold på nettet – Køb advertorials hvor der kan linkes til relevante kilder på nettet. Relevante links øger artiklens værdi for læseren og links skaber belæg for dine påstande.

e)

Prisfunktionen for den gode, relevante og værdifulde advertorial

Prisen på en god advertorial – en artikel der skaber værdi for annoncøren og læseren – er en funktion af ovenstående parametre og hvor samtlige parametre bør være tilstede. Især lovgivningen. Når man køber en advertorial, så køber man reelt redaktionel adgang til et medie (advertorial-kanalens læsere) og adgang til advertorial-kanalens evne til at eksponere artiklen i Googles søgeresultater. Prisen på en god advertorial er i høj grad styret af udbud og efterspørgsel, og priserne kan variere meget fra marked til marked og branche til branche.

På det skandinaviske marked er gennemsnitsprisen for at eksponere en god advertorial i et brancherelevant medie med en Domæneautoritet > 30, pr. d. 15. oktober 2019 på rundt 8.000 kroner. Generelt set stiger prisen jo mere tematisk relevant mediet er for din forretning. Prisen stiger som regel også i takt med mediets domæneautoritet; Jo højere domæneautoritet (SEO-styrke) mediet kan give din artikel, des højere pris bør du forvente mediet tager for at publicere din betalte artikel.

I tillæg kommer omkostningerne til produktionen af selve artiklen og hvis du køber en sponseret artikel gennem et bureau, bør du hertil beregne en rimelig avance til bureauet – Prisen på en god og effektfuld advertorial kommer således hurtigt op i omegnen af 16.000 kroner.

Prisen på en god og effektfuld advertorial kan synes høj, men de positive effekter kan være mange gange større. En god advertorial og native advertising strategi vil øge synligheden i Google og de betalte artikler kan således skabe meget værdifuld organisk trafik til annoncørens website i mange år fremover. Det er især under udviklingen og eksekveringen af en egentlig markedsføringsstrategi, at især mediebureauerne træder ind som en vigtig bidragsyder i værdikæden.

Tager man de mørke briller på og iklæder sig det mørkeste livssyn, og samtidig skærer det hele helt ind til benet. Ja så handler advertorials og native advertising udelukkende om markedsføring, reklame og bundlinje. På den måde er der intet nyt under solen i forhold til formålet med traditionelle banner-reklamer. Betalt redaktionelt indhold giver imidlertid meget mere værdi for læseren og meget mere værdi tilbage til annoncøren.

Advertorials på websites med høj domæneautoritet indenfor it, tele & tech

På Mobil.nu kan du købe advertorials der følger ovenstående guidelines for maksimal SEO-effekt, dansk lovgivning og Forbrugerombudsmandens vejledninger og praksis.

Køb af advertorials på Mobil.nu forudsætter at sponserede artikler er tematisk relevante for brugerne af Mobil.nu og at artiklerne er skrevet i henhold til journalistisk standard. Det vil sige at artiklerne har et tematisk omdrejningspunkt knyttet til it, tele og teknologi, og at artiklerne er velskrevne og skrevet i et sobert sprog uden brug af svulstige termer og uden unødig brug af superlativer. Advertorials på Mobil.nu skal som en god tommelfingerregel give læserne værdi i form af viden, informationer og data.

Sponserede artikler på Mobil.nu overholder dansk lovgivning og har høj SEO-værdi.

  • Advertorials (sponserede artikler) på Mobil.nu sælges i pakker á 5. En unik advertorial på hvert af følgende websites; Mobil.nu, TelePrisTjek.dk, PricePusher.dk, MobilKunden.dk og TeleprisGuide.dk. Domæne Autoriteten på disse websites er høj og ligger på mellem 40 og 68.
  • Kunden skriver selv artiklerne – eller får tredje-part til at skrive dem – og kunden står som afsender (annoncør), og artiklen markeres jf. dansk lovgivning som værende betalt af annoncøren.
  • Artiklerne skal være unikke og må således ikke være identiske med andre tekster på nettet. Artiklerne skal inkludere et billede. Annoncøren har ansvaret for at lovgivningen om ophavsrettigheder til både tekst og billede overholdes.
  • En advertorial kan indeholde ét relevant link til annoncørens eget website og flere links hvis der linkes til offentlige og vedledige organisationer. Links er gratis, men links tagges som ”Sponseret” og overholder således Googles retningslinjer for optimal SEO.
  • Mobil.nu (Mobilselskabet Aps) forbeholder sig retten til at afvise publicering af advertorials hvor indholdet enten ikke lever op til lovgivningen eller normal redaktionel standard. Afvisning af advertorials giver ikke annoncøren ret til refundering af prisen for den købte advertorialpakke.

Kontakt os endelig hvis du ønsker at høre mere om advertorials på Mobil.nu eller om videotorials på vores Youtube-kanal. PS! Du kan finde de seneste advertorials på mobil.nu her.

Kontakt venligst Digital Advisor for at høre nærmere om priser, vilkår og muligheder ved advertorials eller videotorials på mobil.nu, telepristjek.dk, mobilkunden.dk, pricepusher.dk og teleprisguide.dk.

Digital Advisor kan kontaktes på:
Tlf: +45 6053 1188
Mail: rune.andersen@digitaladvisor.dk