HTC One Max test og pris: Flot gigant med to alvorlige udfordringer
HTC One Max – Fingeraftrykssensoren er en ommer
Nu er det tid til at tale om elefanten i rummet og det, som en del formentlig anser som hovednummeret. Fingeraftrykslæseren.
På HTC One Max er den biometriske sensor placeret på bagsiden af enheden, lige under kameraets billedsensor. Det er en enkel proces at lære HTC One Max at aflæse dit fingeraftryk.
Det store problem er, at aflæsningen kun fungerer fem ud af ti gange, højest. Det her bliver ekstra kritisk for HTC, da Apple også for nylig er kommet med en iPhone 5s med fingeraftrykslæser. Funktionaliteten hos Apple er langt fra perfekt, men deres teknik fungerer i hvert fald de fleste gange – hvilket den ikke gør hos HTC.
Sammenfattet er HTC One Max fantastisk, når det gælder både skærmen og softwaren. Men det uacceptable kamera og rodet med fingeraftrykslæseren gør, at helhedsindtrykket trækkes ned. Det er farligt at prøve kræfter med nye teknologi, hvis det ikke spiller 100 procent og faktisk giver brugerne noget, der kan bruges i praksis. Og her må man sige, at HTC One Max falder igennem, når det gælder fingeraftrykslæseren.
Det føles desuden trist, at HTC ikke har gjort mere ud af selve phablet-konceptet, når storkonkurrenten Samsung satser stenhårdt på at drage nytte af den større skærmflade til noter og andre funktioner, som at du kan køre to apps i hvert sit vindue ved siden af hinanden.