Læk: Huawei P50 skal blive verdens bedste kameratelefon

Huawei P50 ser ud til at gå egne veje, når det gælder kameradesign for at skabe verdens bedste kameratelefon.

Læk: Huawei P50 skal blive verdens bedste kameratelefon

En af de mest anerkendte rygtespredere på nettet inden for tech er Onleaks og han er netop kommet med nogle renderinger af den kommende Huawei P50.

Huawei P50 får nyt kameramodul

I følge de første oplysninger om telefonen, så får P50 bagside i glas og metalramme samt en skærm, der fylder næsten hele fronten. Et lille kamerahul synes i toppen af skærmen, og skærmen skulle være 6,6 tommer og få letbuede kanter. Den skulle også få et selfiekamera på fronten og ikke to som på Mate 40 Po.

Disse ting er der ikke det store usædvanlige ved. Derimod sker er ting og sager på bagsiden. Kameramodulet er designet på en måde, som vi ikke tidligere har set.

I stedet for flere forskellige små optikker, kan vi se to meget store. Formentlig rummer de flere forskellige kameraer. De to store kameraoptikker har også følgeskab af et fotolys. Dette afrundede og store kameraformat har vi i hvert fald ikke set tidligere og det bliver tydeligt at skelne P50 fra andre telefoner. Hvis rygterne om designet altså holder vand.

Huawei har i følge flere kameraeksperter verdens bedste kameramobil i dag med Mate 40 Pro+ og det bliver spændende at se, om P50 bliver den nye mester med det nye ændrede kameradesign.

Se også: De bedste alternativer til Huawei telefoner

Lancering til april

Det ventes, at P50-serien kommer i midten af april. Det er muligt, at telefonen kun kommer ud på det kinesiske marked i starten i begrænset omfang, da Huawei har problemer med at få nok chipsets på grund af de amerikanske sanktioner.

Selskabets telefoner har også udfordringer med at bruge Googles tjenester og Play Store, så interessen efter selskabets nye telefoner har været stærkt faldende. Det ventes i øvrigt også, at P50-serien bliver de første telefoner, der kommer med HarmonyOS. Det ventes, at serien kommer i en version med Android og en med Harmony.

Se også: Nyheder om Huawei