netflix tdc

TDC i voldsomt bredbåndsangreb – 1 Gbit/s til alle i 2017

Regeringen har som målsætning, at alle danske husstande skal kunne få adgang til bredbånd med 100 Mbit/s i 2020, hvad enten det skal være med kobber, fiber, coax eller 4G LTE.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

1 Gbit/s til alle danske husstande i 2017

TDC har andre planer, forklarede de i dag på et tech brief. De vil nemlig opgradere deres netværk og tilbyde bredbånd med 1 Gbit/s til alle danske husstande inden udgangen af 2017 via fiber på den nye standard DOCSIS 3.1.

Teknologien vil være klar til brugerne i 2. halvår 2016 og målet er at rulle de ekstremt hurtige hastigheder ud til alle i løbet af 2017, forklarede Peter Schleidt, koncerndirektør og COO i TDC.

I dag har 1,3 millioner husstande TDC kabelnet ind i huset og målet er 750.000 hustande på den nye bredbåndsteknologi i 2017 . “Kommer der flere på, kan vi selvfølgelig sagtens håndtere det”, lyder det fra Peter Schleidt.

Se også: Få bedste tilbud på mobilabonnement, telefoner, Tv & bredbånd

Billigere for TDC at opgradere hurtigt

Til spørgsmålet, om danske familier og brugere virkelig har behov for så høje hastigheder i 2017, siger Peter Schleidt, at 500 Mbit/s måske godt kunne række, men at det vil være betydeligt billigere for TDC lave den store opgradering på én gang over kort tid i stedet for for eksempel at gøre det over en periode på 5 år.

“Skulle vi gøre det over en 5 årig periode, ville det nok koste omkring 2 milliarder. Ved at gøre det over en kort periode bliver det betydeligt billigere”, forklarer Peter Schleidt, der dog ikke sætter tal på, hvor meget billigere det bliver.

Se også: TDC kåret til at have verdens hurtigste netværk

“Kapacitet og hastighed skal ikke være et emne”

Målet for TDC, når det gælder bredbånd er, at komme derhen, hvor kapacitet og hastighed ikke er et emne for brugeren, men at alle bare kan bruge løs på præcis de platforme, de ønsker på på alle de enheder de ønsker.

“Det skal være lige som strøm. Man tænder og slukker bare efter behov”, forklarer Peter Schleidt.

Når den nye teknologi er rullet ud kan TDC sælge bredbåndsforbindelser via kabelnettet uden at kunderne også er tvunget til at købe et tv-abonnement. I dag kan det rent teknisk kun lade sig gøre at kombinere de to ting og TDC forventer at de med de nye teknologiske muligheder kan friste erhvervskunder, der betaler medarbejdernes private bredbånd.

 

Pris for 1 Gbit/s

I dag tilbyder det TDC-ejede Yousee bredbånd med 300 Mbit/s til 399 kroner om måneden og Peter Schleidt forklarer, at prisen for en 1 Gbit/s forbindelse ikke bør blive højere end prisen for 300 Mbit/s i dag, da den løbende drift af det nye netværk ikke vil være dyrere end i dag.

For at få glæde at de nye høje hastigheder og den nye netværksteknologi kræver det nye modems, der understøtter teknikken. I dag følger modems med, når man tegner bredbåndsabonnement, men Peter Schleidt vil ikke udtale sig om, hvorvidt det også bliver tilfældet i fremtiden.

Han henviser til, at hvis man i dag ønsker den nye hurtige 4G LTE-hastighed på op til 300 Mbit/s, så er den enkelte bruger også nødt til at købe en mobil, der understøtter dette.

Videostreaming er det, der sender absolut mest data gennem TDC netværk, Netflix alene står for 30 procent og er klart størst, men begivenheder som landskampe eller Champions League-finale er tæt på at matche Netflix, forklarer Peter Schleidt.

Se også: Ny tjeneste lader selskaberne konkurrere om at give dig det bedste tilbud på mobil, abonnement, tv og bredbånd