Ældre Android-telefoner får problemer med sikre hjemmesider

Android-telefoner med Android 7.1 eller ældre kan næste år få store problemer med at tilgå hjemmesider på internettet.

Ældre Android-telefoner får problemer med sikre hjemmesider

Det kan blive nødvendigt at opgradere Android-telefonen inden længe, hvis du vil kunne gå ind på en lang række af de sikre websider. Ifølge Android Police advarer Certificate Authority Let’s Encrypt om, at telefoner med Android-versioner ældre end 7.1.1 Nougat ikke kommer til at stole på dens root-certifikat fra 2021.

Ældre Android-telefoner kan få problemer på nettet

Dermed kommer de ikke til at kunne gå ind på en lang række websider. Organisationen afslutter default krydssignering for det certifikat, der muliggør denne funktion 11. januar 2021. Dermed stopper krydssignering helt 1. september 2021.

Man kan delvist komme rundt om problemet ved at installere Firefox og bruge deres egen certifikatbutik, men det hjælper ikke med de øvrige klienter eller udenfor browsere.

Se også: Test af de bedste Android-telefoner

Mange telefoner har ældre version end Android 7.1

Det er helt almindeligt for udviklere at droppe understøttelse af ældre styresystemer. Det kan dog gøre det svær for mange med tanke på Androids opdateringspolitik. Let’s Encrypt fortæller, at omkring 33,8 procent af Android-brugerne på Google Play har en ældre version end 7.1. Visse telefonproducenter er også hurtige til at droppe supporten.

Det var ikke helt usædvanligt, at Android-producenterne kun giver brugerne et par opdateringer, og visse af de billigste telefoner måtte til og med nøjes med den systemversion, de var født med.

Der kan være telefoner købt i 2016 eller 2017, der kan blive afskåret fra visse websider, hvis ikke man finder sig en vej udenom problemet.

Se også: Priser på de bedste Android-telefoner

Android-producenter får mere fokus på opdateringer i flere år

Det ændrer dog ikke på, at mange med ældre hardware får problemer. Selvom mange andre websider fortsat vil fungere, er det besværligt med inkonsekvent understøttelse. I visse tilfælde kan det helt enkelt gøre ting og sager helt umulige.

Det er dog et problem, der bliver mindre. Samsung og andre Androidproducenter har lovet at give tre års opdateringer af styresystemet.

Se også: Nyheder om Android