Android 11-opdatering på vej til disse Sony Xperia-telefoner

Sony er klar med deres udrulningsplan for Android 11 og der er stort set kun premium-telefoner på listen og ingen mellemklassetelefoner.

Android 11-opdatering på vej til disse Sony Xperia-telefoner

Sony har netop annonceret sine planer for udrulningen af Android 11-opdateringen til sine Xperia-telefoner. Udrulningen begynder senere denne måned. Desværre er der kun fem telefoner på listen over telefoner, der får opdateringen og fire af dem er flagskibe.

Sony telefoner der får Android 11

Den første til at få en opdatering er Xperia 1 II. Sony forventer at rulle den færdige version af Android 11 ud seneste i slutningen af december.

Sammen med de nye Android 11-funktioner, giver opdateringen også understøttelse af optagelse af video i slow-motion med 4K HDR og 120 fps til en af Sonys hidtil bedste Android-telefoner.

Xperia 5 II, der blev annonceret i september, får opdateringen i slutningen af januar, sammen med Xperia 10 II. Xperia 1 og Xperia 5 fra 2019 får Android 11-opdateringen i februar.

Se også: Priser på de bedste Android telefoner

Ingen opdatering til mellemklassetelefoner

Listen over de Xperia-modeller, der skal have Android 11, inkluderer ikke Xperia 10 og Xperia 10 Plus, så formentlig får ingen af mellemklassemodellerne opdateringen heller.

Det er meget skuffende, at Sony kun byder på en stor opdatering af styresystemet til deres mellemklassemodeller. Samsung lover nu tre opdateringer til deres populære Galaxy A-telefoner.

Se også: Nyheder om Sony