Android 12 kan automatisk nulstille tilladelser i ubrugte apps på telefonen

Android 12 kommer med en funktion, så alle tilladelser for en app automatisk nulstillet, hvis appen ikke har været brugt i to måneder.

Android 12 kan automatisk nulstille tilladelser i ubrugte apps på telefonen

Med Android 11 kom en funktion med navnet ”auto revoke permissions”, der automatisk nulstiller en apps tilladelser, hvis den ikke har været i brug i længere tid.

XDA-Developers har i en lækket build af Android 12 fundet en udvidet version af denne funktion.

Android 12 kan nulstille tilladelser i apps der ikke er brugt i lang tid

Har man en app i sin telefon, som man ikke har brugt i mere end to måneder, bliver alle tilladelser for appen automatisk nulstillet.

Med den nye udvidelse, om XDA-Developers både fandt og lykkedes med at aktivere, nøjes styresystemet ikke med blot at nulstille tilladelserne, det sætter også automatisk appen i dvale og sletter alle midlertidige filer, der har med appen at gøre. På den måde frigøres plads i telefonen.

XDA-Developers fandt funktionen i “Ubrugte Apps” i Indstillinger – Apps. I stedet for funktionens tidligere beskrivelse om, at tilladelser nulstilles, står der nu, at hvis en app ikke har været i brug i nogle måneder, så fjernes tilladelser og plads frigøres. Det viser screenshots af fundene i Android 12-builden.

Se også: Find de bedste priser på Android telefoner

Stadig kun i build-version

I og med, at det hele netop blev fundet i en build af Android 12, kan vi ikke vide, om funktionen er med i en kommende Developer Preview af næste Android-version.

Se også: Nyheder om Android 12