Sådan gør du Gmail og Chrome til standard app i iPhone

Med iOS 14 er det muligt at vælge Gmail og Chrome som standard mailapp og browser på iPhone og iPad. Guide til, hvordan du gør.

Sådan gør du Gmail og Chrome til standard app i iPhone

Med den nye iOS 14-opdatering er det nu muligt at indstille tredjeparts-apps som standard browser eller mail på iPhone og iPad. Guide til at indstille andre apps som standardapps i iOS 14.

En af nyhederne i det nye iOS 14 er, at man kan indstille andre apps som standardapps i iPhone. Det er for eksempel muligt at vælge en anden browser eller mail app end Apple Safari eller Mail. De mest oplagte alternativer til Apples tjenester er Googles Chrome browser og Gmail. Herunder guider vi til, hvordan du ændrer standardapps i iOS 14 til iPhone og iPad.

Sådan vælger du Chrome / Gmail som standardapps på iPhone

Du vælger Chrome som standard browser på iPhone med iOS 14 på denne måde.

1. Downloade den fra App Store, hvis du ikke har den på telefonen allerede.

2. Gå ind i enhedens Indstillinger

3. Scroll ned til Chrome i app-listen og tryk på Standardapp til browsing.

4. Vælg så Chrome som standard browser.

For at vælge Gmail som standardapp til mail, finder du Gmail i enhedens indstillinger og følger samme metode. Ønsker du at benytter andre tredjeparts-apps til for eksempel browser og mail, så kan du naturligvis også gøre det. Hent de apps, du vil benytte og aktivér dem så på samme måde som vist herover.

Hvis du fortryder og vil have Apples egne apps som standard igen, så vælger du de apps og følger samme fremgangsmåde.

Se også: De absolut bedste iPhones

Problemer med at sætte Gmail som standardapp til mail

Hvis du har opdateret din iPhone eller iPad til nyeste iOS 14, så er det ikke sikkert, at du kan vælge Gmail som standardmail app. Vi fik de først til at virke, da vi opdaterede til iOS 14.01. Det er altså en meget lille opdatering, men stor nok til at aktivere en vigtig funktion.

Der har øvrigt været en fejl i systemet, der hele tiden nulstiller standardappene, så de vender tilbage til Safari og Mail, hver gang man genstarter enheden. Den fejl er også blevet udbedret med iOS 14.01.

Se også: Guide til iOS 14