Denne nyhed var blandt de vigtigste på Apple WWDC 2016
Apple kom med mange nyheder i går, ikke alle var lige store og vigtige, men en af de bedste for Apple-brugerne var, at man fremover ikke nødvendigvis skal bruge et kodeord hele tiden for at logge ind på ens Apple-enheder.
Ved deres World Wide Developers Conference mandag introducerede æblefolket nemlig en ny metode til at logge ind på din MacBook, hvor du ikke skal bruge dit kodeord i tide og utide takket være Apple watchOS 3 opdatering.
Kræver Apple Watch
Har du dit Apple Watch på og er logget ind på det, kan du bare åbne din MacBook, og vips så er du også logget ind på den. Sådan præsenterede senior vicedirektør for Software Engineering hos Apple, Craig Federighi den nye funktion.
Uret ved jo allerede, hvem du er, og sidder du foran din computer, så det er slet ikke nødvendigt at taste et kodeord ind igen.
Se også: Den billigste iPhone 6S – spar mange penge
Denne type login betyder større sikkerhed
Apple er i det hele taget i gang med et større tiltag, hvor de bevæger sig væk fra kodeord som den primære metode til at logge ind på dine enheder. Rent sikkerhedsmæssigt er dette også en god idé, da der er færre sikkerhedshuller ved denne slags metoder end kodeord, mener sikkerhedseksperter.
Der kom også opdatering til OS X til Mac, det OS hedder fremover macOS. Se de mange nyheder til OS X.