WWDC 2015 løber af stablen fra den 8. juni

Den 26. udgave af Worldwide Developers Conference (WWDC) vil finde sted fra 8.-12. juni i Moscone West i San Francisco, hvor flere sessioner end nogensinde før vil blive streamet til udviklere.

WWDC 2015 løber af stablen fra den 8. juni

Apple offentliggjorde i dag, at den 26. udgave af Worldwide Developers Conference (WWDC 2015) vil finde sted fra 8.-12. juni i Moscone West i San Francisco. På WWDC vil udviklere mødes for at høre mere om fremtidens iOS og OS X.

I år byder WWDC på mere end 100 tekniske sessioner, over 1.000 Apple-teknikere, praktiske laboratorier, som skal hjælpe udviklere med at integrere nye teknologier og finjustere deres apps, samt Apple Design Awards, der sætter fokus på de bedste nye apps inden for det seneste år.

Se priser: Find billig iPhone 6.

Ansøg nu WWDC 2015

Udviklere kan nu ansøge om billetter via WWDC’s website indtil fredag den 17. april kl. 10.00. Billetterne udstedes til deltagerne gennem en tilfældig udvælgelsesproces, og udviklere vil få oplyst status for deres ansøgning senest mandag den 20. april kl. 17.00. Desuden vil der være op til 350 WWDC-stipendier tilgængelige, så studerende og medlemmer af deltagende STEM-organisationer over hele verden får chancen for at få en gratis billet.

wwdc 2015 wwdc 2015 wwdc 2015 wwdc 2015

Udvalgte Worldwide Developers Conference-sessioner vil blive streamet direkte i ugens løb via WWDC’s website og WWDC-appen, så udviklere rundt om i verden får adgang til de seneste oplysninger i realtid. Sidst på dagen vil videoer fra alle tekniske sessioner også være tilgængelige.