Apple sætter ny rekord: Omsætter for 111,4 milliarder dollars

Apple kom betydeligt stærkere ud af 4. kvartal 2020 end forventet med en omsætning på svimlende 111,4 milliarder dollars.

Apple sætter ny rekord: Omsætter for 111,4 milliarder dollars

Verden går i COVID-19-opløsning omkring os, men det er ikke noget, der rammer de store tech-selskaber, ser det ud til. I hvert fald kan Apple præsentere et nyt rekordregnskab for 4. kvartal 2020.

Apple med rekordomsætning og -overskud

Hele 111,4 milliarder dollars lød Apples omsætning på, hvilket er en stigning på 21 procent sammenlignet med samme periode for et år siden.

Det var også 8 milliarder dollars mere end markedet havde forventet. Samtidig kan Apple sætte 28,8 milliarder dollars ind på bankkontoen i skattelyet på Jersey. Det er næsten 6 milliarder dollars mere end i 4. kvartal 2019.

USA er stadig Apples klart største marked med en omsætning på 46,3 milliarder dollars. Herefter kommer Europa med 27,3 milliarder dollars og Kina med 21,3 milliarder dollars.

Se også: Test af Apples produkter

Stor fremgang i alle kategorier

I følge Apple selv kan de takke salget af de nye iPhone 12 telefoner med 5G for den store vækst. Særligt i Kina har Apple oplevet markant fremgang på iPhone-salget med en stigning på 57 procent i forhold til 4. kvartal 2019. Samlet omsatte iPhone-salget for 65,6 milliarder dollars, en betydelig fremgang fra de 56 millarder dollars, selskabet solgte telefoner for i 4. kvartal 2019.

iPad-salget voksede også fra 5,98 milliarder dollars til 8,4 milliarder dollars, mens Macs-salget gik næsten 18 procent frem til 8,7 milliarder dollars. I samme periode for et år siden, var væksten kun 0,2 procent, så der er kommet mere gang i Mac-salget også.

Når det gælder digitale tjenester, eller Services som Apple kalder det, kunne de se en vækst på 41 procent sammenlignet med for et år siden med en omsætning på 15,76 milliarder dollars. Services dækker for eksempel over Apple Music, iCloud, Arcade og App Store.

Endelig voksede Apples salg af Wearables, Home og Accessories til 12,97 milliarder dollars – en stigning på knap 3 milliarder dollars sammenlignet med samme periode et år tidligere.

Se også: Billig iPhone 12

Forventer fremgang for dette kvartal

På grund af pandemien kommer Apple ikke med et forecast for indeværende kvartal, men Apples finansielle chef, Luca Maestri kommer med et forsigtigt bud på, at de forventer en stigning i omsætningen i indeværende kvartal sammenlignet samme periode for et år siden.

Se også: Nyheder om Apple

 

Flere nyheder om temaet

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 26/1/2021 blev fortællingen ført videre med en artikel der omhandler Patent: In-display fingeraftryksscanner til Apple Watch – Læs mere her. Tjek også seneste nyt om emnet her.