Næsten 80 procent af iPhone-ejerne vil have Touch ID tilbage

Mange iPhone-brugere vil gerne have Touch ID tilbage på deres telefon - rygterne siger, det kan ske, men under skærmen.

Næsten 80 procent af iPhone-ejerne vil have Touch ID tilbage

Der er ingen tvivl om, at Face ID er effektivt, men der er mange, der foretrækker Touch ID. Det sker nemlig, at Face ID ikke genkender et ansigt, hvis vinklen er forkert, eller man kniber øjnene sammen, eller ikke ser direkte på telefonen. Touch ID derimod, låser telefonen op, uden at man behøver at holde den op for ansigtet.

Mange vil have Touch ID tilbage på iPhone

Som det ser ud lige nu, er Face ID mere eller mindre Apples standard sikkerhedsfunktion på iPhone, men det kan være, at de skal overveje at introducere Touch ID igen. Skal man tro en meningsmåling foretaget af SoftCell vil nemlig hele 79 procent af iPhone-ejerne have teknikken tilbage. Og det kan være, at deres bøn bliver hørt.

Der har nemlig svirret rygter om, at Apple har planer om, at Touch ID skal være med igen i kommende iPhone-generationer. Denne gang dog som en funktion under skærmen. Det seneste, vi har hørt, er dog, at det ikke er sikkert, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid.

Prototyper af iPhone 13 ser nemlig ikke ud til at have det indbygget under skærmen.

Se også: Hvor dyr er iPhone 12?

Apple har intet bekræftet

Det er uvist, hvorfor det tager så lang tid for Apple at få funktionen klar, især fordi Android-telefoner i et stykke tid har haft fingeraftrykslæsere under skærmen.

Apple har ikke bekræftet Touch ID’s tilbagevenden til iPhone, så det kan være det hele bare er rygter og ønsketænkning.

De bedste priser på Apple iPhone 11 128 GB

Opdateret 29/3 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
3.983,-
3.983,-
Elgiganten.dk
Mindstepris
3.999,-
3.999,-
Expert.dk
Mindstepris
4.131,-
4.131,-

Apple iPhone 11 128 GB udbydes af 24 udbydere. Du kan spare op til 2.816,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 11 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 24 webshops »

Se også: Nyheder om iPhone

Mere nyt i sagen

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 10/12/2020 rettede vi nyt fokus på sagen med fortællingen om iPhone 12’s LiDAR-sensor kan hjælpe blinde med at “se” – Den finder du her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..