3 klar med IoT-løsning til flådestyring og sporing af aktiver

3s nye tjeneste Asset Management er en IoT-baseret løsning til bl.a. flådestyring, sporing af aktiver og kan også bruges til at nedbringe CO2-aftryk.

3 klar med IoT-løsning til flådestyring og sporing af aktiver

3 lancerer i dag tjenesten Asset Management, der er en IoT-baseret løsning til bl.a. flådestyring og sporing af aktiver. Asset Management giver selskabets erhvervskunder mulighed for at holde bedre styr på deres enheder og ressourceforbrug.

Løsningen er skabt i samarbejde med danske r2pTracking, der bistår med software og udstyr såsom GPS og sensorer, mens 3’s erhvervsdivision, 3Business, leverer simkort og IoT-platform.

Asset Management giver bedre kontrol, overblik og forbedrer CO2-aftrykket

Asset Management giver 3’s erhvervskunder tre forskellige løsninger at vælge mellem. Fleet Management til flådestyring, EcoTrack til yderligere indsigter i for eksempel brændstofforbrug, kørehviletider og vejforhold, samt Asset Tracking som gør det muligt at spore aktiver som for eksempel værktøj, containere eller andet gods.

Sigurd Leth, der er direktør for 3Business, forklarer, at det med Asset Management er slut med at overlade ting til tilfældighederne. “Internet of Things betyder, at virksomhederne kan følge og måle alt og dermed optimere på alle parametre til gavn for forretningen. Det er flådestyring og asset tracking helt oplagte eksempler på”.

Se også: Sim-kort til IoT produkter

r2pTracking har den rette løsning

Han forklarer videre, at de med r2pTracking har fundet en partner, der har den helt rigtige løsning og som er det helt rigtige match for selskabet.

“For os giver det ikke mening at bygge løsningerne selv, for det er der andre, der allerede har gjort til UG. For os gælder det om at finde det helt rigtige match, som rammer rent i markedet, når det gælder funktioner og priser. Og det har vi fundet i r2pTracking. Ved at kombinere deres produkter og udstyr med vores simkort og IoT-platform har vi skruet en løsning sammen, som opfylder vores kunders behov,” forklarer Sigurd Leth.

Asset Management kan benyttes i hele Europa samt Nord- og Sydamerika.

Se også: Nyheder om IoT