5 fakta om 5G – det skal du vide om fremtidens mobilopkobling

I år tages der i enkelte lande hul på 5G og du kan her læse om de muligheder, der ligger og venter os danskere inden for et par år.

5 fakta om 5G – det skal du vide om fremtidens mobilopkobling

4G virkede vildt, da det rullede ud, men nu er vi på vej mod 5G, det ultrahurtige net, der har været under udvikling i årevis med input fra teknologi-selskaber fra hele verden. Her er det, vi ved, om 5Gs status lige nu.

 

5G: Lynhurtige hastigheder

Ja, det vidste vi jo nok godt. Men hvor hurtigt det er i forhold til 4G LTE, kan være sværere at forstå. Det vil være mange, mange gange hurtigere end din LTE forbindelse og markant hurtigere end den bredbåndsforbindelse, du måske har derhjemme.

Med 5G kommer vi op på mindst gigabit-hastigheder. Qualcomms første 5G modem, Snapdragon X50, understøtter hastigheder op til 5 gigabit per sekund, altså mange gange hurtigere end gennemsnitshastigheden i det hurtigste LTE-netværk i dag.

Det er næsten umuligt at rumme den slags i hovedet, men langt de færreste af os har nogensinde oplevet noget bare i nærheden af det. Husk også, at dette blot er den første generation af 5G modemmer. Tænk, når der kommer nye generationer.

Se også: Priser på mobilabonnementer

 

5G: Der er dog andet ved det end hastigheden

Det handler om mere end hastighed. Andre muligheder end vanvittigt hurtigt internet følger med 5G-nettet. Med 5G følger også større kapacitet på mobile netværk med den følge, at de netværk kan rumme mange flere dataforbindelser end tidligere. Vi har nok alle været til en koncert eller lignende med mange mennesker samlet på ét sted, og hvor vi har oplevet, at vores forbindelse er blevet langsommere eller helt forsvundet. 4G netværk kan nemlig kun rumme en vis mængde enheder.

For 5G-netværket gælder i stedet, at det kan rumme op til en million enheder per kvadratkilometer, ifølge International Telcommunications Unions standarder.

Samtidig betyder 5G også, at den tid, det tager for data at blive overført, formindskes væsentligt. Enhederne kan simpelthen kommunikere med hinanden med langt større hastighed end tidligere.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig data

 

5G: Kan bruges til andet end telefoner

Alle disse fordele kan bruges til andre ting end at gøre din smartphone superhurtig. 5G er et stort skridt for mange former for enheder.

I forhold til selvkørende biler er 5G en virkelig god nyhed, da de vil kunne kommunikere med hinanden langt hurtigere. Det betyder, at kommunikationen med omgivelserne, altså andre biler og andre sensorer, går så hurtigt, at det vil blive langt mere sikkert, og at bilerne rent faktisk kan blive rigtigt selvkørende.

Også teknologi som wearables, VR headsets, computere og smarte enheder i hjemmet vil brage stor nytte af 5G. Det bliver som en helt ny verden.

Se også: Ericsson klar med 5G i år

 

5G: Billigt bliver det ikke

Der er dog også en kedelig side. For al den hastighed kommer formentlig til at koste en del mere. Mange har pointeret, at datapriserne historisk er steget, når hastigheden i netværket er steget, så det bliver formentlig også tilfældet denne gang.

Det er dog langt fra sikkert, at priserne så også bliver deroppe. Qualcomm og andre lignende selskaber har sagt, at priserne formentlig vil falde, efterhånden som flere og flere enheder vil blive opkoblet i takt med at 5G-nettet udbredes. Hvordan tidslinjen for alt dette kommer til at se ud, er dog umuligt at sige noget om.

Se også: Huawei: AI skal hjælpe 5G

 

5G: Ikke helt i mål

Bare det seneste år er der sket meget på det her område, men der er stadig lang vej, før 5G er så udbredt, som 4G er nu. Det er først inden for den sidste tid, at operatører og hardwareproducenter er begyndt at forpligte sig for 2019. Dog er de fleste selskaber enige om, at tidligst i 2020 vil 5G være ude hos de fleste brugere. Og på det tidspunkt kan nettet stadig være fuldt med udfordringer som ustabil dækning og stort strømforbrug. I Danmark kan vi regne med, at 5G er klar i 2020.

Se også: Nyheder om 5G