Apple sagsøger NSO Group med anklager om Pegasus i iOS

Apple sagsøger israelsk selskab for at inficere iPhones med den berygtede spyware Pegasus - statsstøttet overvågning skal stoppes, siger Apple.

Apple sagsøger NSO Group med anklager om Pegasus i iOS

Apple har sagsøgt det israelske tech-selskab NSO Group med anklager om overvågning af udvalgte iOS-brugere. Overvågningen er sket ved at NSO Group har installeret spyware på nogle iPhones.

Pegasus installeret på iPhones – det vil Apple stoppe

Mere specifikt har Apple i en udtalelse forklaret, at NSO Group har inficeret iOS-enheder med sit Pegasus spyware for på den måde at gå efter en mindre gruppe globale brugere.

Spywaren skal også have ramt personer på tværs af flere platforme, herunder Android. Så det er altså ikke kun iPhone-brugere, der har været ramt.

Apple hævder også i samarbejde med en forskningsgruppe ved University of Toronto at NSO Group har identificeret en såkaldt exploit med navnet Forced Entry, der er blevet brugt til at bryde ind i Apples enheder for at installere den nyeste version af Pegasus.

Apple forklarer, at de med sagsøgningen ønsker at hindre NSO Group i at føje yderligere skade til dem, der bruger Apples produkter og tjenester med et permanent forbud samt godtgørelse for overtrædelse af amerikansk lovgivning.

Apples SVP for software engineering, Craig Federighi forklarer, at statsstøttende organer ”som NSO Group bruger millioner af dollars på sofistikerede overvågningsteknologier uden effektiv ansvarlighed. Det skal ændres”.

Se også: Guide til de mest sikre telefoner

Apple opfordrer man opdaterer til iOS 15

Apple kan også fortælle, at de ikke har fundet tegn på angreb mod enheder med iOS 15 eller nyere versioner og opfordrer brugerne til at opdatere deres enheder til den nyeste software.

Selskabet har øremærket 10 millioner dollars til at støtte forskere inden for cyber-overvågning og organisationer, der modarbjeder den slags.

Se også: Nyheder om Pegasus og mobil sikkerhed

Sidste tilføjelse til historien

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 22/11/2021 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en ny vinkel på Google Messages kan få ny respons på iMessage-beskeder – Klik her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.