Apples skift fra Intel kan spare dem for milliarder

Apple bliver ikke kun uafhængige af Intel ved at benytte egne chipset - de kommer også til at spare mange milliarder kroner årligt.

Apples skift fra Intel kan spare dem for milliarder

Ved årets WWDC bekræftede Apple endelig de rygter, vi i evigheder har hørt om, at de går væk fra at bruge Intels processorer. I stedet vil de bruge egne ARM-chips i sine Mac-computere. Der er flere årsager til, at Apple vil foretage det skift.

Apple kan spare milliarder på at droppe Intels chips

Noget kan tyde på, at omkostninger er en af dem. Det vurderes nemlig, at Apple kan komme til at spare milliarder på at skifte til egne chips.

Det er analytikerne hos Trefis, der mener, at Apples skifte væk fra Intel kan komme til at spare Apple for op til 2,2 milliarder dollars om året.

Det baserer de på, hvor meget en gennemsnitlig Intel-chip koster i forhold til, hvad en iPhone-chip koster – med visse justeringer. I teorien betyder det en besparelse på 110 dollars per chip og ganget med det antal Mac-computere, Apple sælger, bliver det ganske mange penge.

Tilbage i juni måned hørte vi, at Apples egen chip kan blive dyrere end Intels, men det er nok at forvente i begyndelsen, og det er typisk sådan med ny teknologi.

Se også: Find priser på Apple MacBook

Vigtigere endnu – er ikke længere afhængige af Intel

Udover at spare penge, betyder et skifte til egenproducerede chips, at Apple ikke længere er afhængige af at følge Intels retning, samt at de kan komme med opdateringer og nye versioner, som de vil.

Det gør det også muligt at skræddersy chippene til præcis de formål, de vil, og dermed sikre en bedre integration mellem hardware og software.

Se også: Nyheder om Apple