David Elsass stopper hos 3 efter organisationsændring

David Elsass er en af de mest markante profiler i den danske telemarked - han er nu stoppet som privatkundedirektør hos 3 efter gensidig aftale.

David Elsass stopper hos 3 efter organisationsændring

3’s privatkunde direktør gennem de sidste knap otte år er stoppet hos 3. 3 fortæller kort, at han er stoppet efter gensidig aftale og på baggrund af et ønske om at samle de forbrugerrettede aktiviteter under samme ledelse.

Jesper Bennike, der har været direktør for 3’s online-brand Oister, er udnævnt til Vice President og direktør for 3’s privatmarked.

Jesper Bennike ny Vice President for 3’s privatmarked

Jesper Bennike har gennem elleve år som direktør for Oister spillet en afgørende rolle i positioneringen af selskabet med et af Danmarks bedst genkendelige marketinguniverser og en digital forretningsmodel, som har resulteret i kontinuerlig vækst i kundebasen og høj kundetilfredshed, fortæller 3 i en pressemeddelelse.

Med sin nye rolle som Vice President for 3’s privatmarked får han dermed øverste ansvar for 3Butikkerne samt 3’s propostions, marketing og digitale univers rettet mod privatkunderne. Jesper Bennike beholder samtidig sit ansvar for driften af Oister. Dermed samler 3 sine to forbrugerrettede brands under samme ledelse.

Se også: Sammenlign priser på abonnementer hos 3

Et farvel til David Elsass – arbejdede på at vende branchedynamikker på hovedet

Det betyder samtidig et farvel til en af de mest højt profilerede personer i den danske telebranche. I en skrivelse på LinkedIn forklarer han selv, at han i sin tid hos 3 har arbejdet på at vende de gængse branchedynamikker på hovedet.

“Mens den øvrige branche fortsatte dens ensidige fokus på push-salg, har vi med unikke produktkoncepter (3LikeHome, 3Deling, Internet til Hjemmet etc.), et konsistent marketingudtryk og et ukueligt fokus på at skabe gode kundeoplevelser, skabt branchens mest markante brand samt en flot og profitabel vækst”, skriver han.

Han mener, at at der er masser af talent, engagement og vindermentalitet i organisationen og med Jesper Bennike ved roret er fremtiden lys for selskabet.

Han kommenterer ikke selv årsagen til, hvorfor han er stoppet.

Se også: Nyheder om telebranchen

Sagen er ikke slut

Næste vinkel om emnet er også publiceret. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 24/6/2020 gik vi et spadestik dybere og bragte artiklen Sådan kan familier spare over 10.000 kroner om året – Forstættelsen i sagen kan læses her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.