Ericsson opjusterer fra 13 mio. til 190 mio. 5G-brugere i 2020

Tidligere forventede Ericsson, at der ville være 13 millioner 5G-brugere i 2020 - nu opjusterer de tallet til 190 millioner. Den store vækst sker i Kina.

Ericsson opjusterer fra 13 mio. til 190 mio. 5G-brugere i 2020

Sidste gang, vi fik en Ericsson Mobility Report, der spår om fremtidens mobilverden, blev det vurderet, at der ville være 13 millioner 5G-brugere i 2020. Det tal har de nu i ny Mobility Report opjusteret virkelig meget.

190 millioner 5G-brugere i verden i 2020 – ikke kun 13 millioner

Ericsson forventer nu, at der vil være 190 millioner 5G-brugere på globalt plan ved udgangen af 2020. Boostet kommer trods neddroslede forventer i Europa og USA på grund af corona-virus. Også forsinkede 5G-auktioner vil forsinke udrulningen i Europa og USA. I stedet forventes det, at antallet af 5G-brugere vil eksplodere i Kina.

Ved udgangen af 2025 spås det, at der vil være 2,8 milliarder 5G-brugere, en lille stigning fra tidligere 2,6 milliarder brugere.

Hvorfor man ikke tidligere har kunnet forudse, at antallet af 5G-brugere i Kina ville eksplodere allerede her i 2020, oplyses ikke i rapporten.

Det havde ellers været interessant at få indblik i, hvad der ligger til grund for denne stigning. Det er trods alt over 14 gange flere end forventet for blot kort tid siden.

Se også: Teleselskaber med bedst mobildækning

4G vil være dominerende opkobling

Selvom antallet af 5G-brugere vokser hurtigere end forventet, så vil 4G stadig være den dominerende mobile opkobling de kommende år, lyder det videre i rapporten.

I 2025 90 procent af befolkningen i verden have adgang til 4G, mens mellem 55-65 procent af har adgang til 5G.

Se også: Nyheder om 5G