EU godkender strengere regler for teknologigiganter

EU's nye digitale regelsæt opstiller hidtil usete standarder for onlinevirksomheders ansvarlighed på et åbent og konkurrencepræget digitalt marked.

EU godkender strengere regler for teknologigiganter

Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA) har udformet med henblik på at tøjle de store tech-selskaber. DMA  gælder for virksomheder med en markedsværdi på mindst 75 milliarder euro og som har en platform eller app med mindst 45 millioner månedlige brugere. DMA er altså målrettet de store tech-virksomheder.

Fair konkurrence og beskyttelse af forbrugerdata

Reglerne omfatter blandt andet, at brugerne får ret til at afinstallere de apps og programmer, der følger med en mobiltelefon, når de køber den. Virksomhederne må heller ikke bruge deres markedsfordel og platforme til at prioritere deres egne tjenester, men skal konkurrere på lige vilkår og må ikke bruge brugernes personoplysninger til reklameformål uden brugerens samtykke.

Digital Services Act (DSA) forbyder virksomheder at bruge visse personlige eller følsomme data til at vise målrettede reklamer, hvilket kan omfatte brug af oplysninger om for eksempel en persons seksuelle orientering eller religion til målrettede reklamer.

Tjenesterne skal også give brugerne mulighed for at fravælge at blive sporet. DSA omfatter også et forbud mod målrettet reklame til mindreårige og mod såkaldte “mørke mønstre”. Mørke mønstre dækker over tjenester, der forsøger at lokke brugerne til at dele deres oplysninger ved at få det til at se ud som om, at det er til gavn for dem.

Se også: Hvad laver de store tech-selskaber?

Risikerer både på 10 % af årlig omsætning

Hvis virksomheder overtræder DMA, risikerer de en bøde på 10 procent af deres årlige omsætning, mens overtrædelser af DSA kan resultere i en bøde på seks procent af virksomhedens årlige globale omsætning.

Christel Schaldemose, medlem af Europarlamentet og gruppeformand for den socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet samt ordfører for loven om digitale tjenester, forklarer, at den digitale verden har udviklet sig til et vildt vesten, hvor de største og stærkeste sætter reglerne. “Der er en ny sherif i byen – DSA. Nu vil regler og rettigheder blive styrket. Vi åbner algoritmernes sorte boks, så vi kan få et ordentligt kig på de pengemaskiner, der står bag de sociale platforme.”

De nye regler vil efter sigende træde i kraft fra 1. januar 2024.

Se også: Nyheder om telemarkedet