Gå på dark web og køb et Facebook-login for 15 kroner

Ny rapport konkluderer, at man kan købe et Facebook-login for kun 15 kroner på dark web - en anden persons onlineidentitet kan købe for under 7.000 kroner.

Gå på dark web og køb et Facebook-login for 15 kroner

En ny undersøgelsesrapport fra Money Guru har lige afsløret, at man for 15-20 kroner kan købe et Facebook-login på dark web. Rapporten kom kun få timer efter afsløringen om, at en datafejl havde blottet mindst 50 millioner Facebook-konti.

 

Overaskende at prisen for Facebook-login er så lav på dark web

Det er nok ikke nogen overraskelse, at man kan købe et Facebook-login af skumle typer. Overraskende er det dog, at prisen ikke er højere. Hele undersøgelsen er bygget på tilgængeligheden af logins til salg til de 26 mest brugte konti på nettet.

Det er dog ikke kun Facebook-logins, man kan købe, også hackede e-mail-logins er tilgængelige for dem, der vil købe. Man skal blot have den rigtige browser og de rigtige webadresser, så er det intet problem at finde frem til salgssteder for den slags.

Se også: Priser på mobiltelefoner

 

Betalingskort for 100 kroner

Er man ude efter hackede oplysninger om betalingskort, kan man købe det for mellem 100 og 150 kroner.

I princippet kan man købe en anden persons onlineidentitet for under 7000 kroner, det vil sige profiler på sociale medier, konti til onlineshopping og på streamingtjenester, telefonnummer og adresse.

Se også: Nyheder om IT-kriminalitet