Google Pay kan bringe bitcoin til Android-telefoner

Googles planer om at gøre Google Pay til en omfattende digital pung omfatter integration af kryptovaluta - flere partnerskaber skal i gang.

Google Pay kan bringe bitcoin til Android-telefoner

Bitcoin er nok den mest populære kryptovaluta, men hele industrien for kryptovaluta er ved at blive mainstream. Lige nu oplever bitcoin lavkonjunktur, men 2021 var et fremragende år for valutaen efter flere års kamp. Øgningen af NFT samt starten på metavers har været medvirkende årsag til kryptovalutaernes opgang.

Ikke helt overraskende har de store teknologiselskaber opmærksomheden rettet mod udviklingen. En af dem er Google. Selskabet har planer om at tilføje en radikal ny mulighed til Google Pay i Android-enheder, der kan inkludere håndtering af digitale penge som bitcoin eller andre kryptovalutaer.

Kryptovaluta integreret i Android

Man kan allerede nu bruge en Android-enhed eller iPhone til at handle med bitcoin eller andre kryptovalutaer. Man behøver ikke have Google Pay eller Apple Pay for at handle eller købe med bitcoin. Derfor behøver Google egentlig ikke understøtte kryptotransaktioner.

Det eneste, man skal gøre, er at benytte en app som Coinbase, Robinhood eller PayPal og begynde at købe og sælge kryptovaluta som bitcoin på sin mobile enhed.

Der er dog ingen tvivl om, at det vil gøre det meget lettere at håndtere sin kryptovaluta, hvis man har et inkorporeret system i Android. Især i en verden, der er ved at udvikle sig til et sted, hvor blockchain-teknologi kan være ved at blive mainstream. NFT-revolutionen er et bevis på det. Web3, eller fremtiden for internettet, er et andet.

Et decentraliseret internet har brug for forskellige blockchains, formentlig meget længere end bitcoin, og det kræver understøttelse af kryptobetalinger.

Ny retning for Google Pay

Det er i den forbindelse understøttelse af kryptovaluta i Google Pay kan spille en væsentlig rolle. Google har allerede bekræftet sin interesse i at udvide Google Pay til at understøtte kryptovaluta.

Vi ved dog endnu ikke noget om detaljerne omkring at købe, sælge eller opbevare bitcoin i Google Pay-tegnebogen. Google har imidlertid bekræftet overfor Bloomberg, at de er ved at udvikle en ny retning for Google Pay. Understøttelse af kryptovaluta bliver en del af denne nye retning.

Se også: De vigtigste tech trends i 2022

Kræfter hentet ind fra PayPal

Google ansatte tidligere PayPal-chef, Arnold Goldberg, til at styre selskabets betalingsafdeling. PayPal understøtter også handel med bitcoin og kryptovaluta. Det er ikke til at sige, hvornår det bliver muligt at have sin bitcoinvaluta i Google Pay-tegnebogen, eller om man kommer til at kunne bruge sin bitcoin- og kryptovaluta i Google Pay til at betale for varer via Google Pay – noget man kan med PayPal.

Men Googles chef for handel, Bill Ready, har bekræftet, at Google Pay skal tilbyde en bredere vifte af økonomiske tjenester, deriblandt kryptovaluta. Ready begyndte hos Google i 2019 efter at have arbejdet som COO for PayPal.

Se også: Hvilke telefoner er de bedste?

Digital pung til det meste

Ændringerne vil gøre Google Pay til en omfattende digital pung. Det betyder understøttelse af digitale billetter, flybilletter og vaccinepas. Når det gælder bitcoindele af Google Pay, har Ready sagt, at Google vil have flere partnerskaber inden for kryptoverdenen.

Selskabet har allerede aftaler med Coinbase og Bitpay, så brugere kan tilføje betalingskort fra de selskaber til Google Pay.

Se også: Nyheder om kryptovaluta