Hackere sælger deres varer via websupermarkeder – se priser

Cyberkriminelle er begyndt at sælger deres varer via websupermarkeder – se priserne her falske konti til Netflix, game hack og deepfake.

Hackere sælger deres varer via websupermarkeder – se priser

Omsætningen i den cyberkriminelle undergrund er vokset voldsomt de seneste år og er med en omsætning på 10,26 billioner kroner fire gange så stor som hele Danmarks bruttonationalprodukt, der i 2019 var på 2,3 billioner kr. Handlen er blevet så professionel, at hackerne nu har fået deres egne sikre websupermarkeder.

Og det er ikke mælk og bananer, man kan købe billigt her.

Cyberkrimminelle sælger varer i online supermarkeder

Her kan man bl.a. købe fake news som hyldevare, 10.000 likes til sin Instagram for kun 7 kroner, ulovlig adgang til Netflix for 14 kroner, mens man må give helt op til 7.000 kr. for en hacket konto til det populære spil Fortnite, hvis den for eksempel inkluderer sjældne skins.

Mange kriminelle undergrundsfora er blevet lukket af myndigheder over hele verden og det har fået cyberkriminelle til at oprette supermarkeder på sikre shoppingplatforme, hvor man ligesom i almindelige webshops kan fylde indkøbsvognen og derefter betale med for eksempel PayPal eller kryptovaluta.

Se også: Denne type cyberangreb er mest udbredt

Bruger DarkNet Trust til at tjekke hinandens omdømme

Derudover er hackerne også begyndt at bruge søgemaskiner som “DarkNet Trust”, der er en slags Trustpilot for cyberkriminelle. Her kan de kriminelle tjekke hinandens omdømme, inden de handler.

“Hackerne går mere og mere væk fra at handle direkte i onlinefora. I stedet poster de links til deres webshops, hvor de kan vise alle deres varer frem ét samlet sted. Her er sikkerheden samtidigt langt højere. Det gør det sværere for politi og myndigheder at overvåge handlerne,” forklarer cyber defense specialist Jesper Mikkelsen fra Trend Micro.

Se også: Danskere sigtet for at købe cyberangreb

Populære køb i cyberkriminelles supermarkeder:

  • Log-in-oplysninger til netbanker fra 35 kroner
  • Almindelige bankkort: Fra 7 kroner
  • Premiumkort, som giver mulighed for at købe for 35.000 kr. eller mere: 3.500 kroner per styk
  • Disney+ for 7 kr.
  • Netflix 14 kr.
  • Spotify fra 21 kr.
  • Hacks til spil Counter-Strike, Dota 2 og Fortnite: Fra 6 kroner og op til 10.000 kroner

Se også: Danske virksomheder udsættes dagligt for hackerangreb

De helt store penge er i gaming

Der er særligt store penge i ulovlige hacks til populære spil. Baggrunden er bl.a., at e-sport med konkurrencer i spil som Counter-Strike, Dota 2 og Fortnite er blevet en milliardindustri. Alene i 2018 blev der globalt spillet om mere end 1 milliard kroner i præmiepenge i e-sportsturneringer. De store beløb har gjort e-sport til en lukrativ forretning ikke bare for professionelle gamere, men altså også for cyberkriminelle.

I undergrunden bliver der handlet stjålne spillerkonti, programmer til at snyde i spillene med, som fx wallhacks og aimbots, samt skins.

Wallhacks gør det muligt at ændre væggene i et spil, så de bliver enten gennemsigtige eller gennemtrængelige. Wallhacks gør det på den måde langt nemmere for gameren at finde og angribe fjender i spillet. Aimbots er programmer, som gør det muligt at sigte automatisk i first-person shooter-spil.

Priserne for almindelige konti starter ved 6 kroner. Vil man have en Counter-Strike: Global Offensive-konto med Global Elite-rang, skal man af med næsten 700 kroner. Global Elite er den højeste rang i spillet. Mindre en 1 pct. af alle spillerne opnår den rang.

Blandt de dyreste konti er sjældne Fortnite-konti, hvor spilleren har opbygget en høj level og har sjældne skins. De bliver solgt for helt op til 7000 kroner stykket.

Ser man på cheats, starter de ved 30 kroner stykket, men vil man for eksempel have en aimbot, som er designet til ikke at blive afsløret i professionelle turneringer, kan den koste op imod 10.000 kroner.

Se også: Priser på telefoni til firmaer

Vælgerdatabaser og Deepfake-software

Bankkort og vælgerdatabaser, som politikere kan bruge til at skabe cyberpropaganda, sælges også i de kriminelles online supermarkedet.

Et relativt nyt fænomen, Deepfakesoftware, som kan bruges til at placere folks ansigter på falske billeder eller i falske videoer, bliver i stigende grad efterspurgt af cyberkriminelle. Deepfake-software benyttes særligt i forbindelse med porno.

Se også: Nyheder om cyberkriminalitet