Hjemmekontorerne under voldsomt angreb af hackere – også i Danmark

Antallet af hackerangreb mod hjemmekontorer er eksploderet det sidste år - en særlig form for angreb er vokset med 463 procent.

Hjemmekontorerne under voldsomt angreb af hackere – også i Danmark

Da ansatte verden over fra den ene dag til den anden rykkede på hjemmekontorerne i marts sidste år, aktiverede det også hackere verden over. Målinger foretaget af Kaspersky viser, at antallet af brute force-angreb er steget med 197 procent og i november 2020 var der hele 409 millioner angreb på verdensplan. I Danmark har vi set en støt stigning i angreb, der kulminerede i september og stadig ligger højt.

Mens kontorer verden over lukkede ned, og de ansatte overgav sig til hjemmekontorerne, efterlod det også virksomhederne sårbare for sikkerhedsbrud. Den hurtige nedlukning resulterede i, at virksomhederne havde minimal tid til at forberede deres sikkerhedsforanstaltninger. Og det åbnede altså for nye døre for svindlere.

Voldsom stigning i hackerangreb på hjemmekontorer

Der har været en stigning i angreb mod de protokoller, som bruges til at give fjernadgang til en virksomheds netværk. En af de mest anvendte protokoller til dette formål er især Remote Desktop Protokol, RDP, som bruges til at tilgå enten Windows eller virksomhedens servere. Efter skiftet til hjemmearbejde er brute force-angreb mod RDP steget med lynets hast.

Ved et sådan angreb forsøger svindlerne at teste forskellige brugernavne og adgangskoder indtil den rigtige kombination er fundet. Når den er fundet, opnår de adgang til virksomhedens ressourcer.

Den type angreb kaldes for brute force-angreb og på globalt plan er de steget med 197 procent sammenlignet med sidste år. Fra februar til marts 2020 var der en stigning på 31 millioner angreb til 277,4 millioner angreb. Siden da har antallet af angreb været stødt stigende.

Siden april sidste år har der ikke været under 300 millioner angreb om måneden. Det kulminerede i november 2020 med det hidtil højeste antal angreb, nemlig 409 millioner.

Se også: Hurtig og stabilt internet til hjemmekontoret

Også stor stigning i Danmark

I Danmark så udviklingen lidt anderledes ud. Antallet af brute force-angreb steg med 463 procent fra februar 2020 til februar 2021 og med 218 pct. fra februar 2020 til marts 2020.

Angrebene kulminerede i Danmark i september 2020 med hele 2,34 millioner angreb.

Se også: 5G bredbånd til hjemmearbejde

Remote desktop-angreb vil fortsat være stigende

Dmitry Galov, der er sikkerhedsekspert i Kaspersky, forklarer, at selvom virksomhederne så småt overvejer at rykke tilbage til kontorerne, så vil fjernarbejde fremadrettet forblive en stor del af vores måde at arbejde på.

“Det er ensbetydende med, at denne type angreb rettet mod remote desktop protokoller fortsat vil være stigende. Året 2020 gjorde det klart, at virksomheder er nødt til at opdatere deres sikkerhedsinfrastruktur. Et godt sted at starte er ved at tilbyde en stærkere beskyttelse ved RDP-adgangen,” råder han.

Se også: Nyheder om hjemmekontor og sikkerhed