Krigen i Ukraine forværrer chipmanglen

Den globale mangel på chips bliver snart endnu værre og det skyldes direkte den russiske invasion af Ukraine.

Krigen i Ukraine forværrer chipmanglen

Da pandemien brød ud i begyndelsen af 2020, var der mange lande og industrier, der blev tvunget til midlertidigt at lukke eller pause sin virksomhed for at undgå spredning af coronavirusset. Det førte til en global mangel på chips, som vi stadig lider under. Med tiden kommer det til at rette op igen, men lige nu lader situationen til i stedet at blive værre.

Står for halvdelen af neon gas til chipproduktion

Det skyldes krigen i Ukraine, der har gjort, at de to ukrainske selskaber Ingas og Cryoin, har stoppet sin leverance af neon gas. Hvis man ikke kender til neon gas, kan vi fortælle, at gassen er en vigtig del af produktionen af halvledere. Da begge disse selskaber står for omkring halvdelen af verdens neon gas, er det noget af et slag for produktionen af chips.

Selskaberne meddeler, at krigen i Ukraine har betydet store ødelæggelser af vigtig infrastruktur, og at de derfor er tvunget til at lukke ned.

Begge selskaber leverer neon gas til kunder i lande som Taiwan, Korea, Kina, USA og Tyskland, hvoraf cirka 75 procent går til chipindustrien. Ingas har hovedsæde i Mariupol, som er under belejring af russiske styrker, mens Cryoin har hovedkontor i Odessa.

Se også: Sammenlign priser på smartphones

Risiko for høje prisstigninger

Der er andre selskaber, der producerer neon gas, men at halvdelen af produktionen lige nu ligger nede uden en sikker prognose for, hvornår den kommer i gang igen, betyder, at de selskaber, der skal bruge neon gas, må finde andre leverandører. Resultatet bliver en enorm flaskehals.

Det kan også betyde, at priserne på neon gas stiger endnu mere end tidligere. På grund af pandemien steg chippriserne med 500 procent, så det er langt fra usandsynligt, at der også nu kommer en prisstigning.

Det er endnu uvist, hvor stor betydning dette får for forbrugerne, det må tiden helt enkelt vise.

Se også: Nyheder om telemarkedet