Microsoft bruger AI til at hjælpe synshæmmede

Microsoft vil bruge AI til forbedring af objektgenkendelse for synsskadede. Piloprojekt er i gang og skal lægges ind i Microsofts Seeing AI.

Microsoft bruger AI til at hjælpe synshæmmede

Det kan være en stor udfordring at have nedsat syn eller ligefrem blind. Der er dog teknologi, som objektgenkendelse baseret på AI, der kan hjælpe til. Her bruges kameraet i smartphonen til at ”se” rummet og identificere genstande og remse dem op for brugeren.

Microsoft vil hjælpe synsskadede med kunstig intelligens

Et af de selskaber, der arbejder med det område, er Microsoft, men de vil gerne gøre det endnu bedre. Det vil de blandt andet gøre ved at gøre objektgenkendelsen mere kontekstuel og personlig for den enkelte bruger. Det kan for eksempel dreje sig om at genkende ting som nøgler, briller, fjernbetjening og lignende ting. Hvis altså det er netop de genstande, der er vigtige for brugeren.

Men hvad nu hvis en person med nedsat syn forsøger at finde sin stok, eller hvis nogen har flyttet personens nøgler til et andet sted?

Om det siger Microsoft: ”Ingen har gjort sig den umage at indsamle billeder af genstande, der kan være særligt vigtige for brugere, der er blinde eller har svagt syn. At tilbyde et bredere dataudbud for forskere og udviklere til at skabe bedre AI-systemer kan være afgørende på dette område, for personer der er blinde eller har nedsat syn især, men også for alle andre.”

Se også: Telefoni til erhverv

Pilotprojektet med AI sat i gang

Derfor har Microsoft sat et pilotprojekt i gang, hvor de vil undersøge og forstå, hvordan personer med nedsat syn optager videoer, der derefter skal bruges til at undersøge hvilke former for genstande, der kan være vigtigere for netop de personer.

Det kan siden lægges ind i Microsofts Seeing AI eller bruges i wearables som Project Tokyo.

Se også: Nyheder om kunstig intelligens