Microsoft kan ende med at købe TikTok på verdensplan

Microsoft kan ende med at købe hele TikTok og ikke kun den amerikanske del af selskabet - det vil dermed blive et gigantisk opkøb.

Microsoft kan ende med at købe TikTok på verdensplan

Donald Trump har truet TikTok med forbud, hvis ikke tjenestens amerikanske aktivitet havner på amerikanske hænder. Derfor blev det for nylig kendt, at Microsoft ligger i forhandlinger om et opkøb. I så fald bliver TikTok et amerikansk selskab uden tilknytning til Kina, da det oprindelige, kinesiske moderselskab ByteDance ikke længere vil have noget med det at gøre.

FT: Microsoft ønsker at købe hele TikTok

Det lader dog til, at Microsoft kan have planer om et større opkøb, end vi hidtil har troet. Det skriver Financial Times. Overfor avisen har kilder antydet, at Microsoft måske er interesseret i mere end den amerikanske del af TikTok og i virkeligheden vil købe tjenesten på globalt plan.

Et sådant opkøb vil betyde, at Microsoft kontrollerer hele tjenesten i hele verden. Det siges også, at Microsoft vil give ByteDance et år til at adskille sig fra TikTok og løse de problemer med datasikkerhed, der eventuelt findes.

Se også: Billig erhvervstelefoni

Opkøb skal på plads inden 15. september

Kilderne har dog overfor Financial Times sagt, at et år kan være for kort tid, og at det kan tage op til otte år at færdiggøre en overgang i denne størrelse.

I mellemtiden har TikTok frem til 15. september til at finde en køber, hvis de ikke vil risikere at blive ramt af Trumps forbud. Microsoft stifter Bill Gates har fornylig udtalt, at et opkøb af TikTok kan blive en giftig affære for Microsoft. At håndtere data og privacy for så stor en virksomhed er ikke let og Microsoft risikerer at ende som en lus mellem to negle i handelskrigen mellem Kina og USA.

En måde at undgå den situation kunne måske være at opkøbe hele selskabet.

Se også: Nyheder om Microsoft og TikTok