Mobilproducent: Lynopladning forkorter batteriets levetid

Lynopladning er en rigtig dejlig feature - fuld opladning på 60 minutter er fedt. Men lynopladning skader batterikapaciteten, indrømmer mobilproducent.

Mobilproducent: Lynopladning forkorter batteriets levetid

Mobilproducenten OPPO har via AnandTechs Andrei F. bekræftet, at lynopladning ikke gør noget godt for batteriets levetid. Andrei F har i et tweet fortalt, at OPPO erkender dette.

Kraftige mobilopladere forringer hurtigere batterikapaciteten

40W trådløs opladning skal ifølge OPPO kunne mindske batteriets kapacitet til 70 procent på samme tidsperiode, hvor 15W lynopladning mindsker batteriets kapacitet til 90 procent. På nuværende tidspunkt har OPPO-telefoner 30W eller mere i lynopladning.

Det er netop det, der er grunden til, at producenter som Apple, Samsung og OnePlus ikke markedsfører sine telefoner med lynopladningen som salgsargument.

Apple har tilmed en max hastighed for lynopladningen på 18W, mens Samsung ligger på 25W og OnePlus på 30W. De producenter, der tilbyder support af sine enheder i en længere tidsperiode, taler ofte ikke så højt om lynopladningen. Det er nemlig ret tydeligt, at det påvirker batteriets generelle levetid negativt.

Se også: Telefoner med lynopladning

Hurtig opladning ikke for dem, der har mobilen i mange år

Hører man til dem, der gerne har sin telefon i 2-4 år, inden man skifter den ud, er batteriets levetid noget, man skatter højt. Her er lynopladning altså ikke en god ting.

Skifter man sin telefon ud oftere end det, kommer man ikke til at mærke nogen forskel i batteriets levetid. Generelt er man nok bare mere interesseret i, at telefonen er hurtig til at lade op.

Spørgsmålet, man som bruger må stille sig, er derfor, om man helst vil have en telefon, der kan holde længe men tager længere tid at lade op hver gang, eller om man vil have en telefon, der måske hurtigere får dårligere batteritid, men lader op hurtigere op. Det er selvfølgelig muligt at skifte batteriet ud med et nyt mod betaling.

Se også: Telefoner med lang batteritid