Office, cloud og Windows løfter Microsofts omsætning

Microsoft er kommet stærkt ud af seneste regnskabskvartal med markant stigning på omsætning og overskud takket være bl.a. øget PC-salg.

Office, cloud og Windows løfter Microsofts omsætning

Microsoft har netop offentliggjort sit regnskab for det seneste regnskabskvartal og rapporterede en omsætning på 51,7 milliarder dollars og en nettoindtægt på 18,8 milliarder dollars.

Omsætningen steg dermed med 20 procent og nettoindtægten med 21 procent. Microsofts Office, cloud-tjenester og Windows har alle sat skub i virksomhedens indtægter i seneste kvartal.

Stor fremgang på PC-markedet er stor hjælp for Microsoft

Fremgangen skyldes også, at PC-markedet haft endnu et stort år takket være en stor efterspørgsel på grund af pandemien med omkring 340  millioner solgte pc’er i 2021. Windows OEM-indtægterne steg med 25 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Indtægterne fra Windows kommercielle produkter og cloud-tjenester er også steget med 13 procent.

Omsætningen af Office og cloud-tjenester steg med 14 procent og Office Consumer steg med 15 procent i forhold til året før. Microsoft 365 Consumer-abonnenterne voksede til 56,4 millioner dollars, hvilket er en stigning på næsten 20 procent i forhold til året før.

Microsofts indtægter fra serverprodukter og cloud-tjenester steg med 29 procent i forhold til året før, hvilket i høj grad skyldes, at Azure- og andre cloud-tjenester voksede med 46 procent.

Endelig har Microsoft også indtægter fra LinkedIn, der steg med 37 procent i forhold til året før.

Se også: Hvilke fordele og ulemper er der ved hjemmekontor?

Windows 10 og 11 i 1,4 milliarder enheder

Microsofts administrerende direktør, Satya Nadella forklarer, at virksomheden oplever et “strukturelt skift i efterspørgslen efter pc’er”, og at den “oplever en pc-renæssance med stigninger i den tid, der bruges på pc’er og pc’er pr. husstand”. Samlet set driver Windows 10 og Windows 11 nu 1,4 milliarder månedligt aktive enheder.

På trods af et sundere pc-marked advarede Microsoft tidligere om, at Surface måske ville få et slag i dette kvartal, men det gjorde den overraskende nok ikke. Surface-indtægterne steg med 8 procent. Microsoft siger, at stigningen i Surface-indtægterne var drevet af Surface Laptop.

Se også: De bedste laptops

Microsoft kan opleve kæmpe fremgang på gaming

Microsofts Xbox Series X / S-konsoller har været til salg i mere end et år nu og hardwareomsætningen steg med 4 procent. Microsofts samlede gaming-indtægter er også steget med 8 procent efter at selskabet satte en rekord på 3,6 milliarder dollars for kvartalet i sit seneste kvartalsresultat. Indtægterne fra Xbox-indhold og -tjenester steg også med 10 procent i forhold til året før.

Microsoft ser nu fremad mod sin planlagte overtagelse af Activision Blizzard for 68,7 milliarder dollars. Med det opkøb vil Microsoft udgive populære spiltitler som Warcraft, Diablo, Overwatch, Call of Duty og Candy Crush. Microsofts store investering betyder også, at selskabet har dannet en dedikeret Microsoft Gaming division, hvor Phil Spencer overtager posten som CEO.

Dette vil nu sandsynligvis blive afspejlet i Microsofts næste kvartalsregnskab, hvor vi måske får et nyt indblik i Microsofts voksende spilforretning.

Se også: Nyheder om Microsoft