Samsung kan indgå partnerskab med ARM og AMD

Samsung rygtes at være på vej ind i partnerskab med ARM og AMD om udvikling af chipset til mobiltelefoner. Det kan styrke Samsung.

Samsung kan indgå partnerskab med ARM og AMD

Når det gælder mobilchips, sidder Qualcomm sikkert på tronen. Samsung producerer selv chipset, men benchmarkstest har tidligere vist, at Samsungs Exynos-chipset helt enkelt ikke når op på samme niveau som Qualcomms Snapdragon-serie.

Samsung kan indgå partnerskab med ARM og AMD om chipset

Det kan der dog blive lavet om på. Ifølge en artikel i Business Korea har Samsung planer om at skrue op for niveau-knappen ved at indgå partnerskab med selskaber som ARM og AMD.

Hvis man ikke er helt så bekendt med de navne, er ARM det selskab, der udviklede arkitekturen, som mange af de andre aktører som Samsung, Qualcomm, Apple og Huawei bruger til sine egne chips.

AMD har i det store holdt sig til at udvikle chips til computere, og selvom Intel sidder på størstedelen af det marked, har AMDs seneste chips fået mere udbredelse.

Se også: Telefoner med hurtige brugerflader

Intel har prøvet at udfordre Qualcomm men uden held

Ved at begynde at samarbejde med producenter som Samsung og ARM, kan AMD få mulighed for at mase sig ind på mobilmarkedet, et marked hvos også Intel har prøvet at komme ind, men uden succes.

Det er uvist hvilke slags chips, der kan komme ud af et partnerskab mellem Samsung og AMD, og om de kan holde standarden og konkurrere med Qualcomm, men det skal blive interessant at følge udviklingen.

Se også: Nyheder om chipset