Stærkt smartphone-salg i andet kvartal
Når andet kvartal af 2015 gøres op, peger kurverne opad på de fleste markeder. Den største vækst i antal enheder er i Afrika og på de voksende markeder i Asien med stigninger på henholdsvis 24 og 22 procent.
Se også: Sammenlign priser på de bedste smartphones
Dyrere telefoner i Kina
Der er også en tydelige fremgang på det japanske marked, der stiger med 6 procent. Det eneste marked, hvor der sælges færre enheder, er det kinesiske – men der stiger indtægterne til gengæld med hele 17 procent.
Forbruget har med andre ord skiftet fra lavprissegmentet til betydeligt dyrere telefoner.
Se også: Sammenlign priser på de billigste mobilabonnementer
Mellemklassen i problemer
I Latinamerika og Europa peger udviklingen i den modsatte retning. Antallet af enheder stiger, mens indtægterne daler.
Ifølge analyseselskabet GfK (Gesellschaft für Komsumforschung), der ligger bag rapporten, er der sket en polarisering, hvor både de billigste og de dyreste modeller stiger i popularitet, mens mellemklassen mister markedsandele.
Se også: Test af populære smartphones
Premiiummobiler giver mest afkast
Premiummobilerne er stadig de produkter, der giver mest afkast, og segmentet domineres af Apple og Samsung. Samtidig ekspanderer kinesiske mærker som Huawei, Xiaomi og Lenovo kraftigt og begynder at få fodfæste uden for det stagnerende hjemmemarked.
Taberne i andet kvartal er mærker, der har haft en stærk position i mellemklassen – især HTC, LG og Sony.