COVID-19 har øget den ulige adgang til digitale teknologier

COVID-19 pandemien har forøget de digitale kløfter, lyder det fra Huawei på året MWC Shanghai - alle industrier bør fokusere på digitalisering.

COVID-19 har øget den ulige adgang til digitale teknologier

I sin åbningstale ved MWC Shanghai 2021 brugte Huaweis Deputy Chairman Ken Hu meget tid på at tale om den indflydelse, corona-pandemien har haft på lande, virksomheder og mennesker over hele verden.

Pandemien har skabte større digitale kløfter

Hu mener, at ulige adgang til digitale teknologier og digitale færdigheder har udvidet den digitale kløft, og at pandemien har gjort det værre.

“Innovation handler ikke kun om at løse de udfordringer, vi står over for i dag. Det handler om at belyse morgendagen. Når vi får pandemien under kontrol, så skal vi tænke dybt over, hvordan vi kan innovere for at øge livskvalitet, gøre forretninger på en smartere måde og skabe en mere inkluderende verden,” lød det fra Ken Hu.

I sin tale fortalte Ken Hu bl.a. om, hvordan Huaweis fabrik i Dungguan bruger 5G-netværk med cloud-baserede AI-løsninger i produktionen af virksomhedens 5G-telefoner. Det har øget produktiviteten “fænomenalt”, forklarede han dog uden at sætte tal på den øgede produktivitet.

Se også: Billige telefoner

97 procent af alle virksomheder vil bruge AI i 2025

Huawei forudser, at 97% af alle store virksomheder vil bruge en eller anden form for kunstig intelligens inden 2025. Med henblik på at nå dette mål kom Ken Hu med en opfordring i sin tale: ”Alle industrier bør fokusere på kapacitetsforøgelse, at udbygge deres økosystemer og at skabe værdi gennem digital teknologi.”

Mobile World Congress Shanghai er en af verdens største og mest toneangivende, årlige telekommunikationsmesser. Messen er i gang nu og slutter i morgen. Messen bliver afholdt som fysisk messe med 20.000 deltagere og arrangørerne har altså valgt af afholde messen til trods for den verdensomspændende pandemi, der stadig har lukket store dele af verden ned.

Se også: Nyheder om IT, tele og tech