Videoer med skydevåben dukker op på Pornhub i stedet for Youtube
Youtube sætter ind overfor videoer, der indeholder skydevåben, har vi hørt den seneste tid. Indeholder en video information om, hvordan man kan modificere et skydevåben, forbyder Youtube den. Det samme gælder videoer med links til websider, hvor man kan købe våben.
Det gør, at dem, der gerne vil ud med videoer med dette indhold, må være kreative.
Se også: Priser på mobiltelefoner
Videoer med skydevåben på PornHub
Og det er de så. Det betyder, at den slags videoer er begyndt at dukke op på Pornhub. Ud fra navnet på den hjemmeside kan vi nok alle gætte, at det ellers ikke er den slags videoer, de er vant til der. Men Pornhubs bestemmelser for siden gør, at videoer med våbenindhold kan deles på platformen. De har nemlig en policy, der er lidt mere åben.
Her hedder det sig, at man ikke må poste indhold, der er: ”uanstændigt, ulovligt, ærekrænkende, injurierende, chikanerende, hadefuldt, racistisk eller etnisk krænkende eller opfordrer til adfærd, der kan ses som kriminel, giver anledning til civilretligt ansvar, går mod en lov eller på anden måde er upassende.” Så længe en video med våbenindhold ikke går mod noget af dette, kan den i teorien postes på Pornhub. Og i praksis.
Se også: Find billigt mobilabonnement
Særlig afdeling til skydevåben på PornHub
Det skal blive interessant at se, hvordan Pornhub reagerer på dette. En post på Reddit fra Pornhubs senior kommunikationsmanager Katie hinter dog, at selskabet overvejer at lave en særlig afdeling på siden til ikke porno-relaterede videoer.
Hun skriver der, at de har joket om det tidligere, men at det nu bliver mere og mere realistisk og ikke helt så langt ude, som de syntes dengang. Reddit selv er også i gang med at rydde lidt op for at sætte ind overfor communities, der sælger våben.
Se også: Nyheder om IT og tele