LG G3 s med skærm på 5 tommer snart i danske butikker

Nu lanceres LG G3 s på det danske marked – en mini-udgave af LG G3 med skærm på 5 tommer.

LG G3 s med skærm på 5 tommer snart i danske butikker

LG G3 s pris og specs: Den nye mindre udgave af LG G3, som LG ikke selv kalder for en mini-version, hvilket måske også vil være lidt misvisende med skærm på 5 tommer. Men den er dog mindre end LG G3 der har skærm på 5,5 tommer.

Men i hvert fald: LG G3 s, som den kaldes, tilbyder lignende oplevelse med det samme metallic-look, smarte funktioner og hurtige laserautofokusteknik, som G3 også har.

I G3 s er det dog i en mere kompakt form med skærm på 5 tommer med HD-skærm.

”Der er et stigende antal forbrugere, som forventer den bedste balance mellem design, funktioner, ydelse og pris”, siger Susanne Persson, nordisk produktspecialist for LG Electronics’ Mobile Communications.

”Med LG G3 s lancerer vi en utrolig stilren smartphone i det mellemste prisleje, som opfylder forbrugerens behov om lækkert materiale, godt kamera og lang levetid på batteriet samt smarte funktioner, som fungerer i hverdagen”.

LG G3 s har desuden et batteri på 2.540 mAh.

Ligesom sin storebror, G3, findes G3 s også i farverne Metallic Black, Silk White og Shine Gold.

Nogle af højdepunkterne i LG G3 s:
• Laserautofokus gør det muligt for kameraet i G3 s at fokusere hurtigere end nogensinde før ved hjælp af en laserstråle, der måler afstanden mellem motiv og kamera.
• Touch & Shoot gør hele skærmen til en afløser for kameraet. Forbrugeren kan, ganske enkelt, trykke hvor som helst på skærmen, så det fokuserer og tager billedet øjeblikkeligt.
• Gesture Shot giver dig mulighed for at tage perfekte selfies. Knyt din hånd foran skærmen, så starter en automatisk 3-sekunders nedtælling, før billedet tages.
• Smart Keyboard lærer, hvordan forbrugeren skriver, hvilket giver hurtige input og færre fejl. Indtastningsfejl reduceres med op til 75 procent.
• QuickMemo+ giver dig mulighed for hurtigt og nemt at tage screenshots, skitse, tage noter og være så kreativ og inspireret, som du har lyst til at være.

LG_G3s_5

LG G3 s pris og tilgængelighed
LG G3 s forventes at være i de danske butikker fra slutningen af september til en vejledende pris på ca. 2.390 kroner.

Se altid opdaterede priser for LG mobiler.

LG G3 s – specifikationer
• Processor: 1,2 GHz Quad-Core Qualcomm Snapdragon 400
• Skærm: 5 tommer, 1280 x 720 pixel, 294 ppi
• Hukommelse: 8 GB indbygget hukommelse, plads til microSD-kort op til 32 GB
RAM: 1GB RAM
• Kamera: 8 megapixel med Laser Auto Focus. Selfiekamera på fronten med 1,3 megapixel med Gesture shot.
• Batteri: 2 540mAh (udskifteligt)
• Operativsystem: Android 4.4.2 KitKat
• Størrelse: 137,7 x 69,6 x 10,3mm
• Vægt: 134 g
• Opkobling: 4G/LTE, Wi-Fi b/g/n, Bluetooth 4.0, A-GPS, NFC, USB 2.0, DLNA
• Øvrigt: Touch & Shoot, Smart Keyboard, QuickMemo+, KnockON og Knock Code