Fortsat kundevækst i Telenor Danmark – IoT vigtig fremover

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for årets andet kvartal i 2020, der viser 11.000 flere kunder i butikken og stabil indtjening.

Fortsat kundevækst i Telenor Danmark – IoT vigtig fremover

Den positive kundeudvikling fortsætter i Telenor Danmark, der kom ud af andet kvartal med 11.000 flere kunder. Dermed har fået 17.000 nye kunder her i 2020 og har i dag 1.654 millioner mobilkunder.

Flere kunder og stabil indtjening hos Telenor i 2. kvartal 2020

I et kvartal, hvor størstedelen af Telenors butikker var lukkede frem til 15. maj grundet COVID-19, og hvor erhvervsforretningen påvirkes af, at mange erhvervskunder må skære udgifter og organisationer til grundet krisen, så ligger Telenor fortsat på en stabil indtjening på 222 millioner kroner og en indtjeningsgrad på 25 procent. Telenor peger selv på, at det skyldes de vækst- og effektiviseringstiltag, der er lanceret de sidste 12 måneder.

”Vi ser nu effekterne af de mange forskellige tiltag, vi har iværksat over de seneste 12 måneder med nye distributionskanaler, produktporteføljer, differentierede og loyalitetsskabende produkter som Skærmskift og en ny organisation, der er tættere på både kunden og markedet. Derudover har vi taget en udfordrerposition på bredbånd med Maxspeed, hvor vi oplever god vækst på salget af højhastighedsforbindelser, efter vi har fået adgang til flere fibernetværk”, siger Jesper Hansen, adm. direktør i Telenor Danmark.

Se også: Find bedste mobilabonnement hos Telenor

Spirende IoT-forretning

Udover den nye skærmskifte-løsning til privatkunderne, så har Telenor i april også lanceret en helt ny simpel IoT-portefølje til erhvervsmarkedet og har blandt andet indgået en aftale med Hjerteforeningen om at opgradere hjertestartere landet over med IoT.

Selskabet har generelt store forventninger til sine IoT-løsninger. “Udover aftalen med Hjerteforeningen har vi allerede indgået aftaler med en håndfuld andre store erhvervskunder og har flere aftaler på vej ind. Med lanceringen af vores IoT-portefølje bygger vi videre på vores store machine-to-machine-forretning, idet vi allerede har over 350.000 simkort siddende rundt omkring i enheder eller maskiner,” siger Jesper Hansen.

Se også: Nyheder om Telenor