fairphone 3 lancering

Fairphone indgår aftale med store operatører om Fairphone 3

Vodafone Group og Fairphone har indgået en aftale om, at operatøren skal sælge Fairphones bæredygtige mobiler. Det er Fairphones første aftale med en operatør. Vodafone har i en pressemeddelelse fortalt, at de sender Fairphone 3 på gaden i Storbritannien, Tyskland, Italien, Spanien og Irland.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Samtidig har Fairphone også lavet aftale med Tele2 i Sverige.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

 

Fairphone-samarbejde for at blive mere bæredygtig

Der skal de være til at købe fra slutningen på året for en pris på 450 euro. Hos Tele2 koster den 5.300 svenske kroner.

Om aftalen siger Vodafones strategichef, Ahmed Essam, at den bringer Vodafones ekspertise som Europas førende og mest alsidige telekommunikationsselskab sammen med en anerkendt ekspert i bæredygtige telefoner. Det skal være medvirkende til at halvere deres miljøpåvirkning inden 2025, idet selskabet også arbejder med vedvarende energi, genbrug af netværksudstyr samt at hjælpe kunderne med at forlænge levetiden på deres telefoner.

De to selskaber skal også samarbejde på andre områder og dele viden om, hvordan man på bedst mulige måde kan arbejde bæredygtigt, både økonomisk, omkring elektronisk skrot og ansvarligt indkøb.

Se også: Find priser på mobiltelefoner

 

Fairphone 3 – en mere etisk mobil

Fairphone 3 har et moduldesign, hvor syv forskellige dele kan skiftes ud. Samtidig opfordres man som bruger til at reparere telefonerne selv. Der følger tilmed en skruetrækker med. Det hollandske selskab sendte telefonen på markedet online i september, efter at deres tidligere model, Fairphone 2, blev udsolgt i april. På det tidspunkt havde den været på markedet i omkring tre og et halvt år.

Når det gælder Fairphone 3, så er der tale om en telefon i mellemklassen med en Snapdragon 632 processor, 3.000 mAh batteri, dual kamera bagpå på 12 megapixel og selfiekamera på 8 megapixel.

Fairphones direktør, Eva Gouwens er også begejstret. Hun siger: ”Fairphone viser, at der er et marked for mere etiske telefoner for at inspirere resten af industrien til at producere mere etisk. At arbejde sammen med en stor operatør som Vodafone hjælper med at få vedvarende elektronik ud på mainstream-markedet, og derfor er dette et af de stærkeste signaler, vi kan sende til resten af industrien.”

Se også: Nyheder om Fairphone