moto x style

Lenovo: Motorola-opkøbet har skuffet

”Integrationstiltag levede ikke op til forventninger”, skriver det kinesiske selskab med henvisning til opkøbet af Motorola og efterfølgende forsøg på at sammenføre det med Lenovos allerede eksisterende portefølje.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Ingen af de to store markeder, USA og Kina, gik som forventet efter Lenovos overtag. I Kina faldt salget med 85 procent, og i USA bliver selskabets salg simpelthen betegnet som ”ikke succesrigt”.

Se også: De bedste priser på de bedste mobiler

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Én strategi for Kina og én for USA

Ifølge Lenovo selv har de lært meget af opkøbet af Motorola, og de har til hensigt at implementere dem hurtigt. De vil for eksempel have to co-direktører med to forskellige strategier for Kina og for resten af verden.

Lenovo vil i Kina igen fokusere på det billigere ”Zuk”-mærke for at ”genopbygge dets end-to-end konkurrenceniveau”, mens planen for resten af verden er at prøve at vinde terræn på voksende markeder ”og få markedet i USA tilbage på rette spor med en konkurrencedygtig portefølje”.

Den seneste Moto G-lancering følger netop denne plan, og her er fokus på markeder som Indien og Brasilien, to steder, hvor Moto-mærket allerede klarer sig godt.

Se også: Motorola Razr på vej tilbage i 2016?

Forventede at blive en stærk nummer 3

Lenovo forventede med opkøbet af Motorola fra Google at ”opbygge en stærk nummer tre og en troværdig konkurrent til top to inden for smartphone,” som Yang Yaunqing, administrerende direktør for Lenovo udtalte i oktober 2014.

I stedet er den samlede Lenovo-Motorola gruppe nu ude af top fem over de største mobilproducenter på verdensplan. De er blevet overhalet indenom af andre kinesiske producenter, Huawei, Oppo og Vivo. Lidt irriterende for Lenovo har Huawei fået netop den plads, de gerne selv ville have haft. De har både den globale popularitet og kvalitetsprodukter til at konkurrere med Apple og Samsung.

Stadig størst på computere

Lenovo kan dog glæde sig over stadig at være den største producent af computere på verdensplan, hvilket giver dem et solidt grundlag at bygge en mobilforretning op over. De lader dog til at vide, hvad der skal til for at slå igennem på mobilmarkedet, hvis man ser på de lækkede oplysninger om deres kommende Moto Z flagskib, nemlig at skille sig ud.

Moto Z virker både ambitiøs og fremme i skoene, og vi forventer, at den får følgesvende i form af MotoMod accessories. Blandt tilbehøret vil vi kunne finde en pico projektor, federe højtalere og et zoom kamera. De fleste regner med, at det bliver ved Lenovos tech-konference den 9. juni, at vi får Moto Z at se første gang.

Se også: Nyheder om Lenovo

Kilde