Gaming-producenten Razer klar med ny mobil med fokus på spil

Razer, som mange kender som en af de førende gaming-producenter er klar med deres første gamer-mobil, Razer Phone - se specifikationer og funktioner.

Gaming-producenten Razer klar med ny mobil med fokus på spil

Spilproducenten Razer er klar med en ny mobil med fuld fokus den bedst mulige gamer-oplevelse. Specifikationer og funktioner for Razer Phone.

Rygterne har gennem noget tid floreret om en ny gamer-mobil fra gamer-producenten Razer og nu er Razer Phone annonceret her midt i al iPhone X- ståhejet og det er særligt gaming, telefonen forsøger at skille sig ud på.

Razer Phone med stor skarp skærm

Den nye Razer Phone er ikke overraskende målrettet gamere og det betyder blandt andet, at de har gjort noget særligt ud af skærmen. Den er 5,7 tommer stor med 2K-opløsning og er verdens første 120Hz Ultramotion skærm, der skulle give rigtig skarp og høj opløsning med flydende grafik.

Derudover har den også dual front-facing stereo højttalere fra Dolby ATMOS.

Se også: De bedste spil til mobiltelefoner

Snapdragon 835 og 8 GB RAM

En god gamer-mobil skal have en kraftfuld motor og det er da også den nyeste Snapdragon 835, som den nye Razer Phone kommer med. Også RAM er vigtig for en flydende og god afvikling af grafisk tunge spil og den kommer med hele 8 GB RAM.

Det bør betyde, at selv de tungeste og største spil bliver afviklet problemfrit på telefonen. Hukommelsen er på 64 GB og der er plads til et hukommelseskort.

Brugerfladen er lidt overraskende Android 7.1 og ikke Android 8.0, som er den nyeste udgave af Android – vi forventer en snarlig opdatering til telefonen.

Se også: De bedste gaming mobiler

 

Kraftfuldt batteri og dual kamera

Den nye Razer-mobil skal også have et kraftigt batteri, da spil er noget af det, der suger godt med batteri på en mobil. Der sidder da også et batteri på 4.000 mAh, hvilket kun meget få mobiltelefoner ellers har på det danske marked. Det oplyses, at opladeren er med USB Type-C, så derfor kommer den også med lynopladning.

Kameraet er et dual kamera på 12 og 13 megapixel og det vil derfor være muligt at tage billeder med bokeh-effekter.

Mål og vægt

Razer Phone er en ret tung sag på 197 gram og måler 158,5 x 77,7 x 8 mm. Rent størrelsesmæssigt er den på niveau med andre telefoner med skærme over 5,5 tommer.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

 

Lancering og pris på Razer Phone

Den nye Razer mobil får en pris fra knap 6.000 kroner og kan købes i Danmark gennem teleselskabet 3, der får eksklusiv ret til at sælge telefonen herhjemme blandt de danske teleselskaber. 3 annoncerede tidligere i år et samarbejde med Razer om at sælge selskabets tilbehør og nu udvides det så til også at sælge den nye Razer-mobil.

Telefonen kan bestilles fra og med i morgen og er klar til levering og salg den 17. november. Telefonen kommer i øvrigt også i en særlig limited edition-udgave, der oplyses til kun at blive produceret i 1.337 eksemplarer og 3 skulle få to af dem.

Se også: Nyheder om Razer Phone