Livermorium Slider Keyboard Moto Mod

Nye Moto Mods på vej – sundhedsmåler og qwerty-tastatur

Motorola har gang i noget spændende med deres Moto Mods-projekt, hvor man med særlige moduler / tilbehør kan tilpasse telefonen inden for de områder, man ønsker. Motorola har flere gode Moto Mods allerede og nu er to nye annonceret.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Lenovo Vital – målkroppens tilstand

Lenovo Vital Moto er en af de nye Mods og den har fokus på sundhed. Vital Moto er udstyret med sensorteknologi, som gør det muligt at måle vitale dele i kroppen, der kan vise, om kroppen har det godt. Den kan således måle hjertefrekvens, åndedrætsrytme, puls, kropstemperatur og systolisk og diastolisk blodtryk fra din finger.

Lenovo Vital Moto

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Se også: Priser på Motorola telefoner

 

Livermorium Slider Keyboard Moto Mod

Som vinder af ’Transform the Smartphone Challenge with Indiegogo’ i 2017 giver Livermorium Slider Keyboard Moto Mod’en dig et fuldt QWERTY-tastatur, der lader dig vippe din moto z-skærm op til 60 grader, når touchskærmen ikke kan opfylde dine tastebehov.

Med et fuldt QWERTY-tastatur får man et computerlignende tastatur i miniformat som man kender fra tidligere tider, inden iOS og Android kom på banen og gjorde mobiltelefoner med store touch-skærme til allemandseje. Et QWERTY-tastatur som dette Livermorium Slider Keyboard har den fordel, at det ikke tager plads fra skærmen, mens man skriver og arbejder – dermed får man meget mere skærmplads at skrive og arbejde på.

Livermorium Slider Keyboard Moto Mod

 

Moto Mods enhederne kan bruges på Motorola telefoner fra Z-serien.

Se også: Nyheder om Motorola Moto Mods