xiaomi mi 8

Xiaomi-chef: “Ingen teknik kan retfærdiggøre telefoner til over 5000 kroner”

Flagskibstelefoner med priser på mere end 7.000 kroner bliver mere og mere almindelige, men telefoner der koster mere end 5.000 kroner kommer man ikke til at se fra kinesiske Xiaomi, sådan lyder det i hvert fald fra selskabets indiske chef.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Xiaomi: Vi kommer ikke med telefoner til over 5.000 kroner

Xiaomis Indien-chef, Manu Kumar Jain, slår fast, at Xiaomi aldrig kommer til at sælge en mobil, der koster mere end 699 dollar, hvilket svarer til cirka 5.000 danske kroner. I følge ham finder der ganske enkelt ikke teknik, der kan få deres telefoner til at blive så dyre.

Det var i forbindelse med lanceringen af telefonen Poco F1 i Indien, at Jain kom med udtalelsen. Xiaomis forretning for mobiltelefoner skulle være, at de skal have en fortjeneste på 5 procent per solgt enhed og det gør, at de kan sælge flagskibstelefoner til forholdvise lave priser.

Derudover tjener Xiaomi så mere på andre produkter og tjenester til en stor skare af brugere, for eksempel internettjenester af forskellig art eller skins til brugerfladen MIUI.

Se også: Priser på Xiaomi Mi Mix 2S

 

Xiaomi på det danske marked

Om den strategi kan fortsætte med succes på andre markeder end hvor de er i dag, bliver interessant at se. Xiaomi er er i følge IDC verdens fjerde største mobilproducent og de har netop gjort deres entre på det danske marked og sælges eksklusivt hos teleselskabet 3.

De tre telefoner, som Xiaomi sælger i Danmark, koster omkring 4.500 kroner for den dyreste, men den billigste koster cirka 1.500 kroner.

Se også: Nyheder om Xiaomi