xiaomi mi 8

Billig Kina-producent på vej til Danmark: Så godt er kameraet i deres nye topmobil

For nogle uger siden kom det frem, at teleselskabet 3 har planer om at få den kinesiske mobilproducent Xiaomi til Danmark. Xiaomi er kendte for lave billige telefoner, der er alligevel skulle være rigtig gode. En ny mobil fra Xiaomi er Mi 8 og den har så godt et kamera, at den faktisk overgår modeller som iPhone X og Google Pixel 2 og er på niveau med Samsung Galaxy S9+ – i hvert fald i følge DxOMark.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: De bedste kameramobiler

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Xiaomi Mi 8 har bedre kamera end iPhone X og Google Pixel 2

Xiaomi er ikke så kendte i Danmark, men der er faktisk tale om en reel tech-gigant og nyeste mobiltelefon fra dem er som sagt Xiaomi Mi8. Når det gælder kamera, har den dual kamera på 12 megapixel med blænde F/1.8 og F/2.4. Derudover har den fasedetektion-autofokus, OIS og fotolys.

Kameraet er så godt, at det scorer samlet scorer 99 point i DxOMarks kameratest og dermed overgår den modeller som iPhone X, Google Pixel 2 og Huawei Mate 10 Pro.

Når det gælder stillbilleder, scorer den faktisk hele 105 point takket være en præcis eksponering med udvidet dynamisk omfang i de fleste lysforhold, flotte farver og neutral hvidbalance i lyse omgivelser. Autofokussen er hurtig og præcis og dual kameraet laver gode bokeh-effekter. Til sammenligning scorer Galaxy S9+ 104 point, når det gælder stillbilleder.Topscoreren på stillbilleder er stadig Huawei P20 Pro med hele 114 point.

På videodelen scorer den 88, hvilket er noget lavere score, men det beskrives som udmærket.

Se også: Guide til de 20 bedste kameramobiler

 

Xiaomi på vej til Danmark

Det er med andre ord ikke bare endnu en billig mobilproducent, der er på vej til Danmark, det er også en mobilproducent, der ser ud til at levere høj kvalitet. For nogle uger siden kom det frem, at teleselskabet 3 vil få Xiaomi til Europa, også til Danmark.

Siden har der været stille omkring, hvornår det sker, men når det sker, så kan vi nok godt sætte næsen op efter noget godt og at Mi 8 kommer til Danmark. Prisen på Mi 8 er indtil videre kun oplyst i dollars og den lyder på 421 dollars. Til sammenligning koster iPhone X knap 1000 dollars.

Se også: Nyheder om Xiaomi

kilde