zte logo

Kinesisk mobilkæmpe smadret i USA

ZTE var sidste år verdens 8. største mobilproducent og var førende på det amerikanske prepaid marked, men salget i USA er blevet halveret i kølvandet på de problemer, selskabet stødte på hos de amerikanske myndigheder i år, efter det stod klart, at ZTE havde handlet med Iran. USA har indført handelssanktioner mod Iran og det betyder samtidig, at lande, der handler med Iran, skal regne med at blive straffet af USA.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

ZTEs marked i USA halveret på få måneder

Og det har altså kostet ZTE på pengepungen og markedsandele i USA. I følge GlobalData, et selskab der analyserer mobilsalget verden over, skulle ZTE’s salg af prepaid smarptohnes i USA være faldet med 48 procent fra juni til september i 2018 – altså et massivt fald på få måneder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Tidligere havde ZTE over 40 modeller på hylderne i USA, men i dag har de kun 21 og der bliver ved med at forsvinde ZTE-telefoner fra hylderne hos prepaid-forhandlere, lyder det fra GlobalData.

Se også: Priser på mobiltelefoner

 

Skidt 2018 for ZTE

ZTE blev også pålagt at betale en bøde på 1 milliard dollars til USA for at have brudt handelssanktionerne mod Iran og selskabet skulle også skifte hele bestyrelsen ud. Alternativet var, at ZTE ikke længere kunne benytte amerikansk teknologi i sine mobiltelefoner og var det tilfældet, så havde det været dødsstødet til ZTE.

ZTE mistede i øvrigt også en stor milliard aftale om netværksudbygning i Italien i kølvandet på problemerne med de amerikanske myndigheder, så alt i alt står 2018 som et grimt år for ZTE.

Se også: Nyheder om ZTE