Surface Duo – Første indtryk af Microsofts Android

Surface Duo er kommet ud til de første anmeldere i USA - her er nogle af de første indtryk af den nye klapmobil fra Microsoft.

Surface Duo – Første indtryk af Microsofts Android

Nu er der ikke længe til, at Microsofts telefon med dual-skærm, Surface Duo, kommer på hylderne. 10. september kan den købes, i hvert fald i USA. Allerede nu dukker testeksemplar op hos anmelderne. Det giver mulighed for rent faktisk at klemme og føle lidt på telefonen og dele unboxing-oplevelsen.

Det har en række amerikanske tech-anmeldere gjort og vi samler her op på nogle af indtrykkene af Surface Duo. Formentlig kommer den ikke til Danmark, men det er trods alt et noget speciel telefon. Derfor giver vi den lidt ekstra opmærksomhed.

Se også: Har foldbare telefoner en fremtid?

Surface Duo – første test og indtryk

Lækker lukkemekanisme

Surface Duo er ulig alle andre telefoner, man har haft fingrene i den seneste mange år. Når den er foldet ud, vil man gerne holde den som en traditionel candybar-telefon, men det er ikke det, der er meningen. I den konfiguration er den meget bred, men den er faktisk ikke så tung, som man umiddelbart skulle tro.

Foldet ud giver de to 5,6-tommers AMOLED-skærme en fornemmelse af en mindre tablet med et stort hængsel imellem. Microsoft siger selv, at de har lagt meget krudt på at balancere de to sider. Det føles meget korrekt, lyder det.

Interessant nok klikker hængslet ikke ind i en bestemt position, når de to skærme er ved at ligge fladt. Man kan have dem præcis, som man vil, men der er ingen små hak. Det er usædvanligt for en enhed med hængsel.

Se også: Prisguide på de bedste smartphones

Manglende klaplyd er mysterium

Det er også lidt overraskende at se, hvordan Surface lukker. Den lille klap-lyd, man plejer at høre, når glasflader mødes, er stort set ikke eksisterende. Det er lidt af et mysterium, hvordan Microsoft er lykkedes med det, for der er ikke nogen gummikant eller andet at se, der skulle kunne mindske lyden.

Generelt føles kvaliteten i konstruktionen af Surface Duo ret fantastisk, præcis som vi forventer os fra et Surface-produkt. Det lækre hængsel i gunmetal er ret cool og giver god kontrast mod den hvide yderside og ramme i mat grå.

On/off knappen sidder på siden sammen med lyd-knappen. Begge dele både ser flotte ud og fungerer fejlfrit. Elegancen i den slags bliver ofte undervurderet.

Med i æsken følger et silikoneetui, der er ret unikt, præcis som telefonen selv er. Etuiet er inddelt i to dele og har en belægning på indersiden, der skal holde telefonen på plads. Man skal pille et lag af indeni etuiet, inden man sætter det på telefonen.

Anmeldelserne af telefonens funktioner og brugeroplevelse begynder nok snart at tikke ind. Det skal blive interessant at se, hvad anmelderne synes om Microsofts nye satsning. Som sagt kommer den formentlig ikke til Danmark, da det trods alt er en meget nichet produkt.

Se også: Test af foldetelefoner